Nytårsminder

Nu nærmer det store brag sig med hastige skridt. Jeg er træt af at skrive om sygdom, selv om det faktisk er det eneste der præger mit liv lige nu. Så nu må jeg prøve på at ryste noget andet ud af ærmet. Måske fortælle hvad min nytårsaften bestod af, da jeg var en lille pige:
Vi var altid hjemme hos min mormor. Hun havde en lille taglejlighed i Rødovre med god udsigt over de andre bygninger i området. Vi glædede os meget til at komme hjem til hende. Den lille stue var pyntet med sjove balloner med ansigter på og selvfølgelig serpentiner. Sådan var det hvert år. Og den lysende stjerne i det store vindue en fast bestanddel. Maden var ikke en del af de faste traditioner og jeg kan huske et år, hvor der stod en stor gryde med noget grønt ulækkert stads. Puha, med børneøjne er grønlangkål altså ikke sagen! Vi fik altid lov til at gå ned og fyre lidt fyrværkeri af tidligt på aftenen. Vores små hænder strøg forsigtigt tændstikkerne i den tit drilske kolde vind. Men hvor var vi stolte over, at vores far lod os prøve. Heksehyl og crazy jacks var nok til at vække fryd hos tre små piger. Bedst af alt var dog stjernekasterne. Deres fortryllende lys, der kunne skrive bogstaver mod den mørke himmel. Min mormor har altid været børnenes ven (Jeg kan se det idag. Hvordan Philip stiller sig hen til fryseren og smiler skælmsk op til hans oldemor. For han plejer jo at få is) Vi spillede altid æselspil, hvor det gælder om at komme af med sine kort også til hinanden. Mormor drillede og vandt tit, selvom det ikke var hendes dagsorden ( måske i det skjulte:-)) Når klokken slog tolv sang vi "Vær velkommen Herrens år" med højtidelige sopranstemmer og drønede derefter over til mormors store vindue, hvor København eksploderede i regnbuens farver. Længe sad vi med næsen mod ruden og sugede til os. Når vores øjne ikke kunne mere ( vi faldt aldrig i søvn før tolv) skulle vi allesammen sove på min mormors soveværelse. Hun havde en æggebakkemadras, som vi altid sloges om. Det endte vist altid med at min lillesøster Lea sov på den (typisk at den mindste får sin vilje). Jeg er slet ikke bitter! Det var utrolig hyggeligt. Tiderne hos min mormor er nogle af mine bedste barndomsminder. Gemt i et diamantsmykkeskrin dybt inde i min langtidshukommelse, hvor ingen kan stjæle dem.....

NR.2

Det er sådan en toiletrulle vi godt kunne have brug for:-)

Hvordan ser en toiletkumme ud?

Så ramte endnu en tornado familien. Vi nåede lige at komme ud af huset en enkelt tur. Samme nat begyndte kristian at kaste op og Clara vågnede op med feber. Siden da er jeg selv blevet ramt med ekstra fart i tarmregionen. Toilettet er blevet rigeligt besøgt på skift af mig og Kristian. Jeg føler nærmest at en forbandelse har ramt os. At Gud har set sig vred på os og derfor giver os hele armen indtil vi bøjer os i støvet. Sygdom, sygdom, sygdom og sygdom. Jeg kan slet ikke huske, hvordan Clara er normalt. Jeg er generelt en optimist, men har svært ved at se noget positivt lige nu. Hvis vi bare havde lidt modbalance i form af fx en stor gevinst i Lotto eller lign. kunne jeg bedre holde humøret oppe. Vi beder bare om en lille smule medvind.....okay?

Nytåret nærmer sig

Nu er det snart tid til at hoppe ud i det nye år. Vi skal hoppe i Esbjerg. Der har de efter sigende udskiftet fyrværkeriet med nødblus. En hel by i nød på én gang. Stakkels fortabte fisker, hvis det lige skulle hænde at uheldet var ude.

Julens herligheder

Nu sidder jeg her i sofaen med sprængt mave og hængende øjne. Det har været nogle hårde dage. Specielt juleaften gav mig grå hår (jo, jeg har faktisk allerede fået 4-5 stykker). Ris a la manden var ved at gøre mig sindssyg. Riskornene jeg havde brugt til risengrøden, var åbenbart ikke så velegnede til det. For man kunne ikke smage kornene og derfor virkede ris a la manden mere flødeagtig. Jeg var grædefærdig. Bitter på Kristian fordi han overtalte mig til at købe billige i stedet for Pama. Der er store forventninger til denne dessert i vores familie, for min mor plejer at lave en rigtig god én. Jeg følte, at jeg havde svigtet familien en af de vigtigste dage på året. Heldigvis kom min far med en idé. Man kunne koge nogle Pama grødris og putte dem i ( dem skaffede vi ude ved min mormor). Det lykkedes! Min ære blev reddet. Senere gik jeg igen i panik. Flæskestegen blev for hurtigt stegt i ovnen. Den var på to kg, men fordi den var ret flad, gik det hurtigere. Hvad nu, hvis den ikke var varm, når jeg skulle servere den? Jeg fik stresset godt igennem. Selvfølgelig gik det alligevel. Jeg skruede bare ned for varmen så det gik lidt langsommere. Med al den stress, var det godt, det ikke var mig, der stod for de brunede kartofler og sovsen. Så tror jeg, at jeg var besvimet under det store præstationspres:-) Det var hyggeligt at åbne gaver med Philip, som havde snakket meget hele dagen om "de stoore gaver". Her i dagene efter juleaften har han savnet at få gaver. Han forstår ikke helt at pakkekalenderen er slut og gavefesten ovre. Bedst som han begyndte at forstå det, kom et vennepar til frokost og havde gaver med til børnene:-) (tøj). Men alt i alt er jeg begyndt at kunne sætte mig ind i, hvorfor min svigermor siger, at den bedste tid på julaften er, når hun sidder i sofaen sent om aftenen ( når alt er ordnet i huset). Selv om jeg var glad for at lave en juleaften for hele min familie, var det den hårdeste jul nogensinde. Selvfølgelig også fordi jeg sideløbende med alle juleforberedelserne har skullet passe 2 små børn ( syge børn). Men julen handler jo i bund og grund ikke om én selv. Men hvad man kan gøre for hinanden. Og min familie har været søde til at rose mig og sige tak for al arbejdet. Det betyder da også noget.

Billeder: Juletræet med sin pynt. Og nogle af gaverne.

Clara prøver Philips solbriller.

Hele familien til bords.

Philip kigger i sin nye dinosaurbog med farlige brølelyde.

En and

Hvordan får man en and på 4,2 kilo ned i en gryde? Man bruger først 5 minutter på at ase og mase. Når alt håb er ude, ringer man til sin svigermor. Hvis hun ikke er hjemme, hvad så? Man klipper lidt af ryggen af, binder lårene sammen og aser og maser igen. Derefter stiller man en kagedåse ( med 2kg mel indeni) ovenpå låget, så det ikke springer af. Nu er anden sat over! Lidt efter ringer svigermoren. Sådan en stor and koger man i ovnen! Kunne hun ikke have sagt det lidt før. Det var hende der lærte mig det med gryden i første omgang! Nå pyt. Anden er lidt kvæstet, men den kommer nok til at smage godt...............

Jeg sover lige om lidt

Jeg har arbejdet som FADL-vagt de sidste tre dage på Hvidovre hospital. Det har virkelig drænet mig. For jeg har skullet stå op kl.545 efter nætter, hvor Clara er vågnet 3-4 gange pga. hoste. Så spørg mig lige om jeg er træt lige nu. Skulle også liiige nå at lave det sidste konfekt til juledagene... Mine øjne klapper måske i foran skærmen. Det gode ved at arbejde, var at jeg virkelig savnede min familie. Min mand og mine to små englebasser. Jeg kom lidt på afstand af alle de huslige strabadser og mærkede lidt, hvordan det er at være far.
Philip hoster helt vildt og har igen feber. Al den sygdom hos børnene har næsten kvalt min julestemning. Den magi jeg skulle opleve med Philip i løbet af måneden har ikke helt været mulig. Men nu må vi prøve, at få det bedste ud af det alligevel.
GODNAT

Der er trods alt fremgang

Det har været de hårdeste dage jeg længe kan mindes. Heldigvis kunne Philip komme afsted idag. Han har også længtes efter at komme ud. DVDerne havde han slidt op på den sidste uges tid og legetøjet...ja, ret kedeligt. Igår gik han ud og hentede sine støvler og fleece og sagde: "Ud og gå tur"! Han var ved at blive sindssyg ligesom os andre. Problemet var, at han blev ved med at have feber on and off, så det var ikke til at finde ud af om han var rask, om det var tænder eller hvad?? osv. i den dur. Nu kan hygge sig med sine venner. Jeg sidder bare og samler energi. Suger luft ind. Mærker mig selv. Et øjebliks fred. Clara sover. Hun er stadigvæk hårdt ramt med forkølelse der vælter ud af næsen. Jeg har ikke oplevet så hård en forkølese før, som den der har ramt begge mine børn. Derfor frygter jeg, at det snart bliver min tur. Kan mærke at det spænder op i næsen, kildrer, halsen let øm. Please lad mig slippe for den hårde tur. Jeg vil gerne nyde julen. Smage julemaden. Det er halvdelen af julen at æde til man sprækker. Nå...Jeg vil løbe igen. Nyde den tid jeg har i fred og ro. Få styr på kaos herhjemme..

Kokkeassistent

I år har jeg hyret en gorilla til at lave de brunede kartofler. Så bliver de nok bedre, end når jeg laver dem:-)

Sød musik

Det var så heldigt at vores venner Sabina og Nicolas fik en dreng (Mads), et halvt år efter, at vi fik Philip. De er nogenlunde på samme niveau efterhånden, så det er hyggeligt for dem at lege sammen. Da vi sad og spiste middag, og drengene var gået fra bordet, opdagede vi pludseligt at de havde sat sig sammen i sofaen med keyboardet. Vi styrtede ud efter kamera og videokamera så vi kunne forevige de nuttede små venner.

Juletræsfest

"Ju-le-mand, ju-le-mand, ju-le-mand"! Råbte vi, og ind af døren trampede han i hans store træsko. Philips øjne blev store som tekopper. Vi gik rundt om enebærbusken og mødte en gammel mand, da vi gik over sø og land:-) Som I kan se, var Philip meget stolt over, at få overrakt en godtepose fra selveste JULEMANDEN!

Sleep, sleep......soon

Puha what a night! Kristian og jeg var halvt bevidstløse i morges. Clara vågnede 1 mio gange i løbet af natten og skreg meget. Næsen løb konstant, og hun hostede en del. Ja, det er samme mønster som Philip lige har gennemgået. Hele dagen har faktisk ikke været sjov. Philip har også været småpylret og til aften fandt vi ud af, at han igen havde feber! Skruen ude ende. Prøv lige at se hende. Man kan se tårerne i øjnene, hvis man klikker tæt på billedet af hende i skråstolen:


Stakkels lille mus. Panodil hjalp til aften. Så nu sover hun trygt.....men hvor længe?

Det første kys

Taknemmelighed og TAKNEMMELIGHED

Taknemmelighed

Det er ufatteligt så utaknemmelig jeg kan være. Hver dag går jeg og tænker på de ting jeg meget godt kunne tænke mig, som ville gøre vores liv lidt nemmere. Mere plads, en opvaskemaskine, en bolig der ikke ligger på tredje sal, flere penge til større gaver osv. Jeg lå og tænkte på det inden mine øjenlåg langsomt faldt i og mine tanker blev til drømme. Derfor....
TAK for:

At vi ikke længere er barnløse.
At vi ikke længere bor i en 2-værelses lejlighed.
At jeg har et godt ægteskab.
At jeg har familie, der elsker mig/os.
At jeg har dejlige, nære venner omkring mig.
At jeg har et godt helbred (mangler hverken arme eller ben, måske et par hjerneceller).
At jeg bor i et land med fred, tryghed og frihed.
At jeg ikke behøver at frygte for, at min børn dør af sult og tørst, almindelige infektioner, nedskydning. ( Det SKER for en stor del af verdens børn).
At jeg som kvinde er ligestillet med min mand (sammenlignet med andre lande er dette et yderst vigtigt punkt).
At jeg føler, at jeg er på vej det rigtige sted hen.
At jeg snart skal nyde en juleaften med min familie.


Jeg ledte efter et billede, der skulle pointere, hvor godt vi har det her i Danmark. Jeg fandt ikke ét men mange. Det er uhyggeligt, fatalt, hjerteskærende og ikke mindst forfærdeligt at se på disse billeder. Derfor en advarsel til alle sarte sjæle! I kan ikke se disse billeder uden at græde eller uden at mærke en form for åndelig smerte.


TAKNEMMELIGHED ordet har fået en større betydning

Efter at have set disse billeder skammer jeg mig over min materielistiske tankegang. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var rig så jeg kunne dele ud af mit gods. Redde en hel landsby! Jeg føler mig som en nål i en høstak overfor alle de børn/mennesker der lider. Kan jeg, lille jeg, gøre noget? Håber inderligt, at jeg en dag som læge, vil kunne tage afsted og gøre en forskel.

Fredag færdig

Så gik dagene igen med snot, hoste og høj feber. Philip var flad tirsdag aften og meget flad hele onsdag. Først idag er han feberfri og han nærmer sig langsomt sit glade humør. Set fra den positive side, kan det være, at vi undgår sygdom i juledagene, nu hvor vi har haft besøg af bacillerne. Clara er begyndt at hoste en del, men det virker ikke som om, at hun bliver så hårdt ramt som Philip. Heldigvis! Det ville bare være synd for sådan en lille én. Nu er jeg selv lidt færdig. Godt brugt. Men hej, det er JUL, så nu skal der hygges!
Forresten!
Da Philip lå med høj feber, sov han inde i stuen på sofaen ved siden af os. Han talte flere gange i søvne/febervildelse. Her kommer flere af hans udsagn:"Kun én gave"(forklaring: pakkekalender) "toilet":-), "spiser Clara mad". Det var dem vi tydeligt kunne høre. Det var sødt at få et indblik i hans drømmeverden.
Kristian har lært Philip et nyt ord. Han spørger Philip:"Hvad er Philip"? "Hvad er du"? Så kommer det nuttede svar: "Philip er cool"! Som han udtaler:"Philip er kugle":-)

Clara sidder selv

...men med diverse sikkerhedspuder for hun tror tit, at hun kan mere, end hun egentlig kan!

Ho, ho ,ho

Ha, jeg har lige været til julehygge og vandt 3 gaver i pakkeleg. Det er ikke dårligt med lidt held i posen:-)

Således gik mandagen

Igår brugte jeg det meste af dagen på at redigere vores digitalbilleder. Først fandt jeg alle dem der skulle fremkaldes. Det var ikke så få endda = 455. Derefter gik jeg igang med at fjerne røde øjne. Det endte med at mine øjne var røde og meget store! Nu mangler vi bare at overføre dem til Pixum, men det er ret dyrt at fremkalde alle de billeder, så måske venter vi til efter jul:-)

Kristian fik en pose af hans yndlingschips af mig i overraskelse. Dem havde jeg hentet i den bitre kulde ( på gåben endda).10 min i 20:00 sagde Kristian, at han ikke kunne nå, det han havde planlagt, men jeg sagde, at jeg meget gerne ville have en overraskelse. På få sekunder var han ude af døren. Da han kom tilbage skrev han noget til mig på et papir. Jeg tænkte med det samme, at han ikke nåede at købe gaven og derfor tyede til et kærestebrev. Men nej, på papiret var der skrevet nogle sætninger fx "Du er ikke en ....... tværtimod". Det var meningen at jeg skulle gætte, hvad gaven (...) var. Han kom dog med gaven så hurtigt, at jeg ikke nåede at brilliere. En lyseslukker. Nu kunne jeg skrive en masse om symbolikken ved den gave og lade som om at han var ond ved mig. Men rent faktisk havde jeg ønsket mig den. Jeg hader lugten af "slukkede stearinlys".
Fik ligeledes produceret 4 juledekorationer. Ikke alle lige skønne. Til mit forsvar var det også begrænset, hvad jeg kunne gøre, da jeg havde mest grønt og næsten ingen "topping". Ærgede mig over alle de kogler, jeg har gået forbi og ikke samlet op. Den sidste dekoration blev den flotteste. Nok et resultat af de tre kladder:-)

"The Holiday"

Fredag aften var jeg i biografen med en veninde og se "the Holiday". Den kan stærkt anbefales til alle kvinder. En utrolig sød og morsom film. Ren underholdning. Jeg følte mig helt forfrisket bagefter. Det må være latterterapi. Udover det, var der jo også en del romantik, og Jude Law var overraskende lækker (man har vel lov til at nyde synet af en god mand, selv om man er gift?:-))

En dag med Philip

Philip har haft feber idag, så dagen er gået med indendørs aktiviteter. Det betyder også, at jeg for en halv time siden åndede lettet op, da begge børn lå i deres senge. Jeg har da hygget mig med Philip i løbet af dagen. På et tidspunkt løb vi rundt og rundt frem og tilbage til julemusik. Vi byggede en kæmpe togbane med alle skinnerne og lavede ekstra tunneler med duploklodser. Computeren blev også brugt. Vi har lånt et Pingu PCspil på biblioteket, som han elsker, og det er ikke dårligt, da det har nogle gode indlæringsfaciliteter. Det eneste minus er, at man får en bestemt melodi på hjernen. Den kommer når Pingu kører over skærmen i bil med en trompet. Til aften var Philip ikke glad for maden. Jeg kunne se det på hans ansigt, da han satte sig ved bordet, at han ikke havde tænkt sig at spise det. Han smagte godt nok på det, men nej, det var ikke lige sagen. Han smuttede ind i stuen for at se Byggemand Bob. I et af afsnittene bliver der lavet en fodboldpizza og derfor kommer Philip ind til os og siger: "Gerne be' om pizza"? med den sødeste stemme. Vi havde lyst til at ringe efter en børnepizza med det samme. Der går en halv time og Philip spørger igen, om han må få pizza. Han siger:"mor ta' sko på"? Det kære barn er åbenbart klar over, at man skal gå ud af døren for at få pizza. I hvert fald endte det med at Kristian gik ned på pizzariaet. Jeg er ikke tilhænger af, at han bare kan få noget andet mad, men når han er syg, gælder en anden regel: Det han har lyst til. Så sad den lille mand ellers og smovsede i Claras skråstol til Byggemand Bob.
Idag fandt jeg ud af, at der kun er én weekend tilbage før jul. Hjælp, hvor går tiden hurtigt! Jeg kan godt se, at man skal planlægge julemåneden lidt bedre, hvis man skal nå alt det man gerne vil. Juledekorationer, småkager og konfekt venter stadigvæk forude og venner der skal ses! Hmmm, ja, vi når det jo nok:-)

Turen går til legepladsen

Philip er lige blevet vild med at køre på sin motorcykel.

Philip laver sandkager.

Det er koldt:-)

Unfair

Idag har vi været på institutionsjagt. Der var ingen geværer eller kugler der fløj omkring, men venlige pædagoger der viste rundt. Vi blev vældigt kloge på børnehaver. Efter 4 besøg i området blev vi enige om en prioritering. "Himmel og hav" var den bedste og "Amsterdamvej" var også ret god. Glade og fornøjede traskede vi hjem for at få skrevet Philip op ved pladsanvisningen. Desværre, med stor sorg, måtte vi konstatere, at vi nok må vinke farvel til nogle af de børnehaver, vi helst vil have. Der står allerede mange på venteliste, og Philip har fødselsdag på et dumt tidpunkt. Når han har brug for en plads, er de allerede taget af alle sommerbørnene. Der bliver jo kun nye pladser, når nogle af børnene skal i skole. ØV, bøv. Jeg var ret vild med "Himmel og hav". De havde deres egen minibus og en dejlig stor legeplads med det hele. Deres stuer var forholdsvist store og personalet virkede glade og velfungerende. Der var 2 mandlige medhjælpere (bevidst prioriteret). Samt bare en god stemning. Jeg har svært ved at slippe ærgelsen. Håber på, at der ved et stort mirakel pludseligt bliver plads til min dejlige dreng, der uden tvivl skal have det bedste!

(billedet: "Himmel og hav")

Sov mit barn sov lææænge!

Lige nu sidder jeg og kaster pebernødder ned i det store gabende hul. Snart er der kun de tre marcipansnebolde tilbage "desværre":-) Clara vågnede lige før, da jeg endelig havde fået sat rumpetten i sofaen. Jeg debatterede frem og tilbage med mig selv, om jeg skulle tage hende op eller ej. Men nej! Nu havde vi jo lært hende, at hun ikke skulle tages op. God beslutning, for hun sov hurtigt igen. Vores strenge disciplin er ved at slå igennem. Næste projekt er gået igang: Ingen natamning. Sidste nat sov jeg derfor på sofaen og Kristian tog tørnen med hende. Hun græd af to omgange ialt 1½ time. Gad vide hvad natten bringer denne gang? Forhåbenligt bliver grædetiden reduceret. Jeg glæder mig helt vildt til hun sover lige så godt som Philip.

Nye ord

Jeg har lige lært et nyt ord= nullipara. Det gør jeg hele tiden, når jeg læser anatomi, men dette ord er jeg ret glad for pga. dets specielle betydning = En kvinde der ikke har født endnu. Man bruger det i forhold til fx livmoderens størrelse. ( ligeledes multipara= en kvinde der har født mere end 5 gange og primipara = en kvinde der har født én gang)

Efter mørke kommer LYS

Så er der blevet LYS! I lang tid har vi ventet på en elektriker som skulle fixe et par lamper for os. Sidst gik det galt, fordi jeg havde glemt, at han skulle komme. Det ringede på, men jeg tænkte, at det var søndagsavisen. Først senere kom jeg i tanke om min fatale brøler. Jeg ringede til ham og forklarede mig. Han ville komme lidt senere på dagen. Men da han jo er håndværker skete der ikke en pind. Vi har aftalt 3-4 gange uden held. Idag gik Kristian så igang med projektet. Efter mange småproblemer lykkedes det Kristian at lyse op i vores lejlighed... og hans arme er stadigvæk i vejret. Stoltheden er ikke til at drive ud af ham:-) Godt gået af en mand med to tommelfingre.

Min smilende guldklump

Clara er et naturtalent, når det kommer til at være model. Hun er ellevild med kameraet og smiler altid helt vildt ved synet af det. Selv om jeg står 5 meter væk, er hun med det samme klar over, hvad der skal ske. Derfor er det nemt at tage rigtig gode billeder af hende. Philip er desværre nået en alder, hvor han ikke synes, at det er sjovt længere.

Min søde lille mormor

Vi besøgte min mormor til aften. Igennem det sidste lange stykke tid har hun haft det svært med sit helbred. Ingen livstruende sygdomme, men nok til at hun ikke føler, at livet er så meget værd. Vi har prøvet at overtale hende til at komme hjem til os juleaften. Den anden dag, som var det forsynet, faldt jeg over et læserbrev fra en ældre kvinde, der ikke orkede en jul med hele familien. Kvinden forklarede hvorfor, og med ét forstod jeg min mormor. I aften pressede Kristian og min far på, og jeg kunne se, at hun ikke kunne forklare sig imod dem. Lidt efter i køkkenet fortalte jeg min mormor, at jeg forstod hende. Vi omfavnede hinanden intenst i flere minutter. Mine hænder på hendes gamle ryg fornemmede hendes smerte og svagere krop. Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun græd lidt imens hun forklarede mig hendes følelser. Jeg fik selv tårer i øjnene. Følte at det var et vigtigt øjeblik med en speciel kærlighed imellem os. En omfavnelse der altid vil være med mig. Min mormor betyder alt for mig. Hun var den vigtigste person i min barndom/ungdom. En dag er hun her ikke mere.....

Min svigerfar

Her er manden der er far til min mand: Knud Søltoft Holmboe født den 30. september 1934 om eftermiddagen.

Jeg har valgt at bringe 10 vigtige punkter om ham, til skræk og advarsel for folk der ikke kender ham:-)

1. Han er meget kærlig og følsom og øser ud af denne varme. Der falder altid en tåre, når vi tager hjem fra Jylland.

2. Han er god til at slå græs. Græsplænen i kvaglund, Esbjerg er en af de flotteste private plæner jeg har set.

3. Han spiser osteskiver uden brød med masser af salt på.

4. Han kalder alle sine svigerdøtre for "den værste af dem alle".

5. Han er under tøflen og er stolt af det.

6. Man skal ikke følges med ham i Esbjerg, for han kender nærmest alle mennesker og stopper op for at snakke med dem. Ja, også fremmede. ( Chok for en københavner som mig)

7. Han er vild med grønne Sun Lolly'er og gud nåde trøste den, der stjæler én fra fryseren.

8. Han maler mange smukke malerier, som vi også selv har æren af at have på vores vægge.

9. Han hjælper meget gerne, og har det bedst, når han gør nytte.

10. Han spiser altid op! Slikker kyllingebenene og i visse tilfælde også tallerkenen helt ren. Måske et levn fra krigen af:-)

Nu ved I det! Bare kom til mig, hvis I får problemer med ham, for jeg ved, hvordan man kan snøre ham:-)

Solen er skarp på denne årstid!

Igår havde vi nogle venner på besøg og Philip var så sød at give deres datter Sofie solbriller på. Hun tog dem ikke af, men sad der bare i lang tid. Derfor nåede vi at få taget et billede.

Pigekvaler

Da jeg var omkring 8-9år, havde jeg en fin babydukke, som jeg havde fået af min farmor. På et tidspunkt ( jeg havde haft dukken længe) følte jeg mig ganske stor og gav den til en pakistansk pige i nabolaget. Det fortrød jeg bitterligt i mange år derefter. Så stor var jeg alligevel ikke:-)
Har I selv ofret noget dyrebart og fortrudt bagefter?

Nå, nu virker det igen

Yes, nu kan I se billedet af Philip fra igår. Ærgeligt at jeg missede hans store smil. Det varer lige et stykke tid før vi behøver at rense hans ører igen:-)

bloggerproblemer

Det er et eller andet helt galt med at uploade billeder her på blogger, så mit billede af Philip med vatpinde i ørene må vente.....snøft. Jeg føler mig helt nøgen uden billedmuligheden. Det er halvdelen af mit udtryk!!!! Jeg har prøvet flere af rådene fra en netgruppe, men mangler stadigvæk at få et billede frem. Hvis der er nogen derude der har et godt råd, så skriv endelig!
(Jeg har trykket Ctrl F5 og slettet cookies samt files i explorer)

Vores klapvogn er et skridt nærmere KBH

Tak til de to æsler der asede til Spentrup for at hente en klapvogn! Godt gået...."Skryd"!
(svigerfar til venstre og svigermor til højre. Kend dem på farven: Grå og mere grå)

Mad der smager af noget!

Kristian er til julefrokost. Jeg er slet ikke misundelig. Min og børnenes aftensmad stod på blomkålssuppe med kartoffelsmos. Mon mine tænder løber i vand ved tanken om flæskesteg, mørbradsbøffer, rejer, laks, osv?

Et heldigt køb!!!

Juhu. Vi er blevet de heldige ejere af en fin teutonia klapvogn. Vi fandt den i "Den blå avis" til 1800 kr. med kørepose og det hele. Idag koster en ny 4600,- med kørepose. Jeg har villet have en klapvogn i 1 år nu, så jeg er helt oppe og køre over, at det endelig kan lade sig gøre. Bilen har stjålet vores penge hver gang. Da vi så annoncen var vi sikre på, at den nok allerede var solgt, men nej! For en gangs skyld smiler lykken til os.
Igår aftes røbede Kristian, at han har sparet op hemmeligt til en rejse til os to. 5000,- ind til videre. Han var ked af at sige det til mig, men han kunne se, at jeg var så frustreret over vores decemberøkonomi, at han blev nødt til at ofre hemmeligheden. Jeg tager arbejde i december, når kristian går på barsel, men det giver os ikke flere penge i til julen. De penge han har sparet op kan redde os midlertidigt til min løn kommer ind i januar. Og de penge kan nu købe mig en klapvogn:-)
Ærgeligt at han blev nødt til at røbe hemmeligheden. Men jeg ville nok have fået hjertestop, den dag han troppede op med en rejse til Paris i hånden.

Man kan blive så træt

Der blev pludseligt helt stille.