Philip er begyndt at tale virkelig meget nu. Det er dejligt, at man rigtig kan kommunikere med ham. Idag legede han med nogle farvede boccia kugler. Der var et hul eller nærmere en cirkel i den ene ende af kuglen. Philip pegede på den og sagde:"Navle". Jeg prøvede ihærdigt at fortælle ham, at kun mennesker har navler og ikke ting, men vidste, at han hverken forstod eller hørte, hvad jeg sagde, fordi han var optaget af sin leg. Det minder mig om den fødselsdagsgave jeg fik af Rachel. Det første Philip sagde var:"gyng-gang", fordi det var en skraldespand med vippelåg. Børns associationer er herlige, fordi de opdager nye ting med en begrænset referenceramme. Når ting falder på gulvet siger Philip:"hopper ned". Én ting er sikkert, man skal være forælder for at forstå hans sprog fuldt ud.
Clara har ikke helt overgivet sig til at gå i seng på en fredelig måde, men tiden, hvor hun græder, reduceres hver dag. Når man kommer hen for at give hende sutten igen, holder hun straks med begger hænder om éns hånd. Det føles som om, hun absolut ikke vil have, at man går igen. Hun er et sødt lille væsen. Jeg prøver virkelig på at nyde alt det hun er, for efter Philip ved jeg, hvor kort babytiden er. Det er jo ikke sikkert, at jeg skal have flere børn.........vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar