Åh mørke, O ve! Jeg har ingen krop kun trætte lemmer. Mit centralnervesystem nægter at adlyde Kristians svage stemme ude i det fjerne, der beder mig om at stå op og spise morgenmad med Philip. Mørket er over mig. Kun total udmattelse, slaphed og gråtoner slipper igennem min hjerne. Langsomt dæmrer det for mig. Jeg er mor, jeg har intet valg, jeg må stå op. Hold op, hvor er morgenmørket dog ondt!
onsdag, oktober 11, 2006
Den møøøørke tid
Åh mørke, O ve! Jeg har ingen krop kun trætte lemmer. Mit centralnervesystem nægter at adlyde Kristians svage stemme ude i det fjerne, der beder mig om at stå op og spise morgenmad med Philip. Mørket er over mig. Kun total udmattelse, slaphed og gråtoner slipper igennem min hjerne. Langsomt dæmrer det for mig. Jeg er mor, jeg har intet valg, jeg må stå op. Hold op, hvor er morgenmørket dog ondt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Men hvor heldigt at være dig og selv være en sol, der skinner (smiger, smiger).
Stakkels dig. Jeg kan fortælle dig, at her i det mørke Jylland er der også mange, der lider lige som du, så du er desværre ikke alene.
Juhu hele to comments!
Send en kommentar