Juhu, jeg var i biografen igår aftes. "World trade center" i Imperial. Filmen var ikke noget vidunder, men det var fedt, at komme ud og mærke aftenluften. Jeg følte mig lidt akavet/uvant i bussen og inde i byen, fordi jeg ikke har været en del af aftenlivet længe. Men det vigtigste er, at Kristian klarede ærterne derhjemme (Clara). Da vi kom ud af bio, ringede jeg hjem, hvor jeg kunne høre, at hun græd. Jeg var parat til at styrte ind i en taxa i samme sekund og var sikker på, at jeg var behøvet derhemme. Kristian var dog meget kølig og sagde, at det ikke var nødvendigt at bruge penge på det. Ganske rigtigt, da jeg kom hjem sov hun.
"World trade center" var en ret emotionel film. Det er mærkeligt, at det allerede er 5 år siden, at det skete. Mit hjerte bløder for de kvinder, der kun står med mindet tilbage om deres heroiske mænd, og for deres børn, der langsomt vil glemme, hvem deres far var.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar