10 øjeblikke jeg elsker med mine børn

1. Når Clara blinker med øjnene, fordi hun ikke kan fordrage maden.
2. Når Philip kommer slæbende med skamlen ( det gør han, når han vil hjælpe til med noget i køkkenet, når han skal "vaske hænder" = lege med vandet eller studere noget nærmere som fx med sit juletræ). Det ser utrolig sødt ud, fordi den er tung og stor i forhold til hans lille krop.
3. Når Philip spontant aer mig på kinden.
4. Når Clara hamrer legetøj ned i bordet med et fornøjeligt smil på munden.
5. Når Clara skraldgriner på puslebordet ved at jeg laver mærkelige lyde eller kilder hende ( hun er nem at få til at grine).
6. Når Philip kysser Clara og belæsser hende med legetøj.
7. Når Philip opdager et tal på en havelåge og bryder ud i glæde.
8. Når jeg henter Philip og han råber:"Der er mor! Der er Philips mor!".
9. Når Clara ligger og piller ved vores ansigter, hvis hun er kommet over i vores seng om natten ( minus hiv i næsen:-)).
10. Når Philip spæner afsted, fordi han har fået bleen af.
    

Glæde

Man skal ikke være særlig gammel for at være vild med julegaver:-)
Da jeg hentede Philip hos Birgitte idag var det første han sagde: "Bummelum". Jeg spurgte om det var en sang de havde sunget og ganske rigtigt. Den der går sådan her: " Der bor en lille nissemand på loftets mørke rum bummelum". Ved bummelum skal der trommes hårdt i bordet! Hans øjne glinser helt når vi synger den:-) Julen er bare noget helt andet med børn. Jeg kan huske de første år som "voksen", hvordan julen tit skuffede én. Den store magi var forsvundet. Det krævede nye veje at finde de varme følelser. Nu er magien tilbage på en helt anden måde. Jeg nyder at se Philip indtage alle de nye juleindtryk. Hans glæder smitter af på os.
Det minder mig om en hyggelig stund jeg havde med Philip i bilen på vej til Jylland. Jeg sad med hans lille varme hånd i min. Vi hyggesnakkede. Han kiggede ud af sit vindue og for første gang i sit liv opdagede han stjernene på himmelen (efter en lang lys sommer kan de pludseligt ses og desuden er det svært at se dem i KBH) Jeg blev helt rørt over hans glæde. De mange stjerner stod tydeligt frem på himmelen og glimtede ned til min dejlige søn. Jeg elsker hans følsomme sind og evne til at glæde sig over ting. Han oplever det hele. Tager alting ind. Overser intet. Han er MIN søn. Jeg er pavestolt. Imorgen tidlig venter hans ven på ham. Hvordan mon han reagerer?

Jul i hjemmet

Så har vi taget hul på julekasserne:-) Philip blev straks vild med en nissehue.

Endelig blev det tid til at pakke det juletræ ud, som jeg købte for nogle uger siden til Philip. Jeg behøver næsten ikke at fortælle, hvor glad Philip er for det. Han skyndte sig at hente skamlen så han virkelig kunne studere det.

Han kysser én af de små guldpakker:-)

Gok, gok

Om ikke så få dage går Kristian på barsel. Det betyder, at jeg får mere frihed og tid til at lave min opgave. Alligevel hopper jeg ikke ligefrem op og ned af glæde. Føler at det er lidt tidligt at give hende fra mig, selv om at det er til Kristian. Jeg må jo nok indrømme, at jeg er langt mere hønemor end jeg i sin tid havde forestillet mig. Det kommer måske af mit æggeformede hoved?:-)

2½ dage tilbage

Hæ! Denne fine pakkekalendernisse kommer om få dage til at stå i vores lejlighed:-) Jeg glæder mig til at se Philips øjne fredag morgen, når han stifter bekendskab med sin nye ven.

I'm back!

Så er jeg tilbage:-) Jeg havde brug for et par dage uden blogger. Helbredet har ikke været for godt. Er stadigvæk på penicillin, hoster som en gal og drypper mine øjne, da jeg er blevet smittet af Philip. Men det er lidt trist, så jeg gider ikke at dvæle for meget ved det.

Vi tog hjem fra Esbjerg igår eftermiddags. Det ufattelige skete: Børnene faldt i søvn samtidigt og sov det meste af vejen! De sov så længe, at jeg næsten håbede på, at de snart ville vågne. Jeg kedede mig lidt i den stille bil og kunne ikke rigtig sove, selv om at jeg havde hårdt brug for det.

Da det var mandag skulle jeg jo overraske Kristian med noget. Jeg må indrømme, at jeg var rimelig tom for ideer. Siden jeg var syg og ikke kunne tage nogle steder hen, måtte jeg improvisere lidt. Kristian var taget afsted efter lyn-mad og hverdagsindkøb, så jeg skulle tænke hurtigt! På trods af helbredet besluttede jeg derfor, at komme af med alle vores rejsetasker (incl indhold) og rod så han bare kunne slappe af når han kom hjem. Alligevel bemærkede han ikke forandringen:-) Til hans forsvar måske fordi han havde to kebab, pomfritter og børnepizza i armene samt diverse poser. Senere på aftenen, da vi stod og ordnede køkkenet, sagde Kristian:"Jeg synes, at vi skal finde et andet sted til serveringsbakken". Jeg var straks på mærkerne og kiggede irriteret over mod ham:"Hvorfor dog det"? Med det samme så jeg en skrabejulekalender bag bakken...min overraskelse! Nu må vi se om jeg bliver millionær. Mindre kan også gøre det:-)

Igår Philip idag mig!

I nat havde jeg så ondt i min hals, at hvert synk var ret smertefuldt. Blev nødt til at se i øjnene, at jeg måske havde brug for lægehjælp. I morges måtte Knud så endnu engang gribe knoglen og ringe til sin læge:-) Lidt komisk. 9:30 var der tid til mig. En flink læge mødte mig og fandt også flere baktusser kravlende rundt dernede. Jeg gik ud af døren med en gul seddel i hånden og et smil på læben, hjælpen var på vej! Ikke nok med det. Jeg fik også snakket lidt personligt med lægen om studiet. Han fortalte mig, hvor glad han altid havde været for sit valg. Det var virkelig dejligt at høre, for det gav mig en bekræftelse på, at det kan være et job med meget glæde. Nogle gange tager mine "E.R." tanker over, og jeg tror, at det hele er stress og død. Lad vær med at tro, at virkeligheden ligner "E.R.". Hvor mange bliver skudt ned i KBH pr. dag? I realiteten (har jeg hørt) sidder der flest små drenge med sportsskader.

Will it hurt much doctor?

A woman goes to her doctor who verifies that she is pregnant. This is her first pregnancy. The doctor asks her if she has any questions. She replies, "Well, I'm a little worried about the pain. How much will childbirth hurt?" The doctor answered, "Well, that varies from woman to woman and pregnancy to pregnancy and besides, it's difficult to describe pain." "I know, but can't you give me some idea?" she asks. "Grab your upper lip and pull it out a little..." "Like this?""A little more..." "Like this?" "No. A little more..." "Like this?" "Yes. Does that hurt?""A little bit.""Now stretch it over your head!"

Dumme øjne

Jeg skyndte mig ind til philip imorges. Igår aftes var hans øje rødt og fyldt med puds, så jeg frygtede, at han ville vågne op med et helt tillukket øje. Mine bange anelser viste sig at holde stik og værre endda. Begge hans øjne var fuldstændigt limet sammen og Philip prøvede desperat at åbne dem. Stakkels dreng. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af ikke at kunne åbne mine øjne. Jeg var ret bange. Derfor var det med stor ængstelighed, at jeg fik skyllet og fjernet alt det klistrede puds, så min søn endelig kunne se igen. Det får mig til at tænke på øjnenes store værdi. Hvor er vi trods alt heldige, at det kun var forbigående "blindhed". I dette øjeblik er Kristian taget ind til centrum, med Philip og farfar, for at købe øjendråber.

Endnu en lille krise overmandet...

Som Philip siger:"Dumme, dumme øjne"!

Tanker fra Esbjerg

Nu sidder vi her, mætte og sløve. Regnen buldrer på taget. Mørket omslutter os med sin tykke kappe. Det er blevet vores nye ven. Stearinlysene kompenserer for kulde og tristhed. Inde under de små dyner ligger mine to engle og putter. I øjeblikket tilbedt af bedsteforældre. Én til hver. Clara kærester med farfar og Philip med farmor. Philip lyste op i et stort smil, da jeg spurgte ham om farmor skulle putte ham. Det er skønt at mærke deres tætte forhold. Min krop er indtaget af baciller i hals og små mænd hamrer på mit hoved. Alligevel må jeg skrive lidt. Håber på, at min psyke kan vinde over fysikken. Måske en umulig kamp.

Til venstre for tastaturet ligger Bolig-avisen fra Esbjerg. I den er der med garanti mange flotte huse vi kunne købe med det samme. Frustrerende, at vi skal give afkald på en stor vennekreds, min familie, arbejdsmuligheder, universitet, caféer, parker, museer, metro:-) osv...for at kunne give vores børn et hus at bo i. Det er for meget at give afkald på, som tingene ser ud lige nu.

København, København, min fødeby. Jeg vil helst ikke forlade dig!

Mandagsoverraskelse

Igår fik jeg et kærestebrev af Kristian. Det var meget romantisk:-) Hvad jeg fandt på? Jaaaaa, det er øh, rødme, rødme, hemmeligt!
Det kan kun anbefales, det her med at have en fast dag. Siden vi indførte det, har Kristian og jeg fundet hinanden igen efter alt det børnehalløj. Vi bliver tvunget til at tænke på at glæde den anden én gang om ugen, og det smitter lidt af på de andre dage. Desuden har vi for en gang skyld holdt fast i noget vi har indført. Det i sig selv er noget at være stolt af.
Prøv det, prøv det!

Så kører vi snart

I aften drager vi afsted mod det mørke Jylland. Vi glæder os meget til at komme ud og blive luftet lidt. Det kan jo også være, at vi bliver forkælet en smule hjemme ved svigermor. Hun kan jo godt finde ud af det der med mad og kager og slik og is og..og..og..ja, brug fantasien. Jeg glæder mig til at se Philips reaktion, når vi ankommer. Da vi sagde til Philip i morges, at vi skulle over til Farmor og farfar, sagde han:"stor bamse". Så nogle af tingene kan han åbenbart godt huske. Men han bliver selvfølgelig gladest for at se sin farmor:-)De har det hyggeligt sammen de to.

Der skal være orden i sagerne!

Philip har en udpræget ordenssans. Jeg ved ikke om det er noget der hører sammen med det stjernetegn han er født i. Efter sigende er jomfruer perfektionistiske og ordensmennesker, men selvfølgelig i forskellig grad. Nu har jeg levet sammen med min søn i over to år, og tør derfor godt sige, at han har disse evner i stor grad. Lige siden han har kunnet kravle, har han lukket enhver skabslåge eller dør der stod åben. Biler skal stilles op på række. Hvis han spilder en lille klat havregrød, gør han alt for at få den op med skeen i stedet for at spise videre. Der må ikke ligge noget griseri. Vi skal tørre hans fingre, hvis han får noget på dem. Går han hen over gulvet i gangen og hjørnet på tæppet er bukket op, retter han straks på det. Han elsker at putte ting i skraldespanden. Der skal ryddes op, når vi har leget. Det er godt nok noget han har lært af os og dagplejen, men det er en regel, som han virkelig har taget til sig! Mange flere af den slags småting ser vi i vores hverdag. Det er dejligt at opleve, hvordan hans personlighed former sig.
Billedet er fra dagene omkring hans fødselsdag.

Stakkels,stakkels Clara

Jeg har maltrakteret min datter!!! Hvis jeg blot havde lyttet til min intuition, var det nok ikke blevet så slemt endda. Jeg skulle absolut tage hårtrimmeren istedet for saksen. Hvis jeg havde vidst, hvor mange hvirvler Clara egentlig har, havde jeg nok bare studset spidserne. Nu er min nok så nuttede lille prinsessepige forsvundet og byttet ud med en drenget pige. Hun skulle jo nok få tykt hår med tiden. Hvad var lige hastværket?!

Mor og søn tur

Jeg var i Tivoli med Philip igår. Det skulle bare være ham og mig, sådan som det var, da han var mindre. Ren forkælelse. Kristian snøftede lidt, men forstod, at jeg havde brug for lidt tid væk fra Clara og noget alenetid med Philip. Bussen derind var ren fornøjelse. Philip snakkede højt og tydeligt om alle damerne der satte sig på sæderne. Han har længe snakket om at køre bus, så der blev ét af hans små ønsker opfyldt.
Inde i Tivoli sagde Philip:"Neeeej"!med beundrende stemme, hver gang vi kom forbi et juletræ med lys. Hans øjne glimtede i lysenes skær og smeltede sin moders hjerte. Nisselandskabet blev studeret grundigt, og jeg ærgede mig grueligt over, at mit kamera befandt sig hjemme i skabet. Jeg havde tænkt på at tage det med flere gange. Gik glip af flere kodak moments. ØV. Philip elskede de mange nisser, og mine tanker fløj tilbage til en tid, hvor Dalle-Valle ( Daells Varehus) havde sådan en nisseudstilling, og jeg stod med næsen flad mod ruden. I Tivolis landskab var der en snehytte, hvor en nisse var faldet ned af stolen (pga. for meget nisseøl). Philip mente, at vi skulle hjælpe ham, men jeg prøvede at forklare, at nissen syntes, at det var sjovt. Vi gik videre rundt og fandt musiklegepladsen, som jeg havde hørt om fra Philips dagplejemor. Der slog vi os virkelig løs og hamrede på diverse xylofoner i forskelligt materiale. I lang tid har jeg troet, at Philip var en genert dreng, men nu blomstrer han op og kontakter andre børn, han adrig har mødt før. Dette kunne jeg fx se på legepladsen, hvor han på et tidspunkt henviste mig til at sidde og kigge på, istedet for at være med. Han havde fået selskab af en ung dame:-) Det er kun godt, at han siger fra.
Vi afsluttede turen med varme spanskrør med kanelsukker på. Hvis man ikke har prøvet dem før, skal man prøve dem. De er lækre!
Det er fedt at udleve nogle af sine barndomsdrømme med éns egne børn. Der var ikke meget luksus i vores barndomshjem, så jeg nyder at give Philip oplevelser som denne.

Pigeproblemer

Jeg har haft hold i nakken hele dagen. Min nakke smerter kraftigt ved bevægelser over 45 grader mod højre. Det er Claras skyld ( det er vigtig at få fastlagt, hvem der er skyld i disse lidelser). Hun vågnede flere gange i nat, hvoraf den ene omgang trak ud i en hel time. Da jeg så endelig faldt i søvn, var det med Clara ved brystet ( den nemme løsning). Måske er det bare mig, men jeg kan ikke finde ud af at amme liggende uden at ophobe diverse spændinger i ryg og nakkeparti. Jeg har egentlig besluttet, at hun skal have en kold tyrker i forhold til amning om natten, men jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til skrigeriet. Det er en dame med temperament! Lad jer ikke narre af det søde smil og punkerhåret:-)

Det er heldigt..

..at vores børn ikke er kommet med storken. Vi har brevsprække.

Der er laaang tid til der kommer flere penge på bordet!

Kristian har lige regnet ud, at jeg bliver færdig som læge i starten af ........ spændingen stiger...............................
.................................
.................................
...................... 2011
.....tavshed.....
.... hmm ........
.............................. øv!

Pyt med det

Philip hyggede sig til aften med at sidde på potten i længere tid foran fjernsynet. Da han ikke gad mere, bad jeg ham om, at bære den ud på toilettet. Han løb gladeligt afsted. Tilbage igen i stuen begyndte han at tisse på gulvet. Lige så hurtigt pytten blev dannet, lige så hurtigt trampede han rundt i den med smil fra øre til øre. Efter at han havde tisset én omgang, begyndte han igen et andet sted! Det er godt, at jeg ikke er hysterisk med så noget:-) Man kunne alligevel ikke gøre andet end at grine.

Måske en smule distræt?

Det startede hjemme ved min veninde Camilla. Vi hyggede med vores to piger. Jeg skænkede mig selv noget hyldeblomst/lime saft og smagte på herligheden. "Den har en lidt kraftig og fyldig smag"!sagde jeg. Camilla svang om på stolen og kiggede på flasken:"1:4". Måske skulle man fortynde den:-) Jeg grinede og undskyldte min dumhed med, at det også var fordi, at jeg lige havde drukket friskpresset appelsin/jordbær juice 1:1.

Senere skulle vi bestemme hvor meget ældre en venindes dreng var i forhold til Philip. Han er født i december 2002 og Philip september 2004. Jeg regnede det ud til at være 1år og 4 mdr. Det passede også fint, hvis det var Philip der var ældst. Camilla korrigerede mig nænsomt.

Til aften hentede jeg nattøj og bleer til børnene og ordnede først Clara. En halv time senere skulle jeg til at give Philip sin ble på, men opdagede så, at der kun lå en af Claras bleer. På en eller anden psycho måde, havde jeg fået givet Clara Philips ble på uden at opdage det. Snipperne mødtes godt nok på midten, da jeg skiftede hende, men tanken havde ikke engang strejfet mig, at det kunne være Philips. Claras bleer er Aldis Vibelle med store grønne motiver på. Philips er Libero med blå kant og enkelte små motiver. Jeg fatter ikke, at jeg kunne være SÅ distræt!

Aaarrghhh!!!!!

Jeg har det svært med vrede.
Det er en forkert følelse.
Bliver ude af mig selv, når den strejfer mig.
Som om en stor boksehandske lige har givet mig en "knock out".
Er diplomat.
Ven.
Fredselsker.
Jeg ved ikke, hvordan jeg ændrer det?


Ved at udtrykke vrede selv?
Brøle den ud?
Måske starte til kickboxing?

Julens lækkerier

Min mor lavede altid kiksekage til jul.
Jeg tror, jeg vil forsøge selv i år:-)

Mandagsoverraskelse

Vi havde overraskelsesdag igår. Kristian har ferie, så jeg fik ikke lige tid til at komme på nettet. Hele dagen var Kristian bange for, at jeg fundet på det samme som ham. Det var jeg ganske sikker på, at jeg ikke havde, for jeg planlagde at købe en Dr.Pepper til ham( dem elsker han, og de kan kun købes få steder). Men da jeg tog ud lidt efter 20:00 blev han endnu mere nervøs. Det fik mig til at tænke på, hvilke butikker der har åbent efter 20:00. AHA!!Videobutikker. I det øjeblik jeg cyklede afsted mod Seven Eleven, vidste jeg, at han havde lejet "Da vinci mysteriet" som sin overraskelse til mig. Fedt tænkte jeg, for vi nåede aldrig at se den i biografen pga. Claras ankomst. På vej hjem igen var der en dame der lå på fortorvet. Jeg hoppede af cyklen. Tæt på kunne jeg lugte, hvad der var galt. Diagnose: Plørefuld. Hun lå og gyngede frem og tilbage som en gyngehest for at komme op. Jeg spurgte, om hun ville have en hånd, men hun afslog. Alligevel hjalp jeg hende helt op på benene, for hun kunne overhovedet ikke komme op selv. Jeg forlod hende, imens hun stod og prøvede at fange nøglehullet. En pæn dame i 50érne vil jeg tro. Gad vide om hun fandt sin lejlighed? Det var rart at kunne hjælpe og humøret fik et boost. Hjemme igen ventede Kristian på mig utålmodigt.....vi skulle se film:-)

Gravid

Nej, jeg er på ingen måde gravid igen. Bare tanken kan få mig til at blive panikslagen. Det er for kort tid siden, at jeg har født. OG det er rigelig hårdt med to børn. Jeg er ikke én af dem der nyder den "søde" ventetid i fulde drag. Kvalmen de første 3 mdr, trætheden alle 9 mdr, og smerterne pga. pres på organerne de sidste 3 mdr, tager det meste af glæden fra mig. Men jeg synes, at gravide kvinder kan være umådelig skønne og betagende at se på. Især når jeg ikke selv er gravid, er det meget smukt at se en slank pige med en fin rund mave. Det kan få mig til at vende mig om og kigge efter hende midt på gaden, hvilket en fyr aldrig har præsteret.

Den første adskillelse

Jeg skal til at trappe ned i amning, for jeg vil gerne tage nogle FADL-vagter, når Kristian har barsel i december og januar. Vi har en del store udgifter, og der mangler penge hver gang der kommer børnepenge til den klapvogn jeg gerne vil have. Så nu skal det være. Det er bare umådeligt svært at skulle holde op med at amme. Jeg kan få en knude i maven bare ved tanken. Jeg elsker den tætte kontakt. Den måde hun nusser mig på hagen med sin frie arm imens hun spiser (og hiver i min næse:-). Det store smil jeg får, når hun slipper brystet glad og mæt. Det er det første store adskillelses-trin siden navlesnoren. Hun bliver for alvor sin egen. Det gør lidt ondt indeni, selv om jeg på alle måder også trænger til den frihed, en flaske vil give. Men jeg kan jo altid fortsætte med en enkelt hygge-amning om aftenen:-)

(Clara var 3mdr på dette billede. Nu når hendes arm helt op til mit ansigt)

En ny verden

Torsdag ringede min 10-årige nevø Silas og var meget begejstret. Han havde lige været til graduering i sin karateklub og var steget to trin på én gang. Han havde orange bælte og var blevet beæret med at stige til blåt. Jeg blev meget rørt over hans glæde, og af at han ville dele den med mig. Idag havde de opvisning og turnering med hans klub i et større stævne. Jeg tog derind og mødtes med flere andre fra galehuset (familien) for at se Silas i opvisningen. Desværre var der meget lidt lys, så det var svært at tage billeder, men Silas er i centrum af billedet. Jeg har aldrig set kampsport, så det var ret spændende. Jeg fik da også mulighed for at se noget dramatik i finalerne. Der var kamp imellem et gult og et sort bælte. Ham i gult havde en fodskade og blev nærmest slagtet på banen, men lige pludseligt gav han sortbæltet et vildt cirkelspark, der kom ud af det blå. Fyren med det sorte bælte faldt på ryggen og man kunne tydeligt se hans smerte efter sparket i maven ( eller deromkring, det gik så hurtigt). Han blødte også i munden. Ret sejt spark, men også lidt chokerende.
Sejren faldt til "den gule mand".
Det var en eftermiddag med indblik i en ny fremmed, men fascinerende verden.
(Min mor er ikke så skræmmende i virkeligheden)

Boller og tørrede rosenknopper

Jeg lavede boller med Philip i formiddags. Kristian spiste grådigt de sidste igår aftes:-), så jeg måtte på den igen idag. Det er okay, når det er et udtryk for at min mand elsker min kogekunst.
Som man kan se, var Philip meget koncentreret om at mase rosiner ned i sin bolle.

Lidt senere måtte jeg konstatere Philips første skarnsstreg inde i stuen. Han er en meget stille, rolig og artig dreng. Jeg er nok ret heldigt stillet, når jeg kan sige, at det er det værste han har fundet på indtil videre. Rosenblade fra en fyrfadsstage spredt over gulvet. Pyt, det er ikke lige min stil mere.

A man goes to his doctor

• A man goes to his doctor for a complete checkup. He hasn't been feeling well and wants to find out if he's ill. After the checkup the doctor comes out with the results of the examination.
  
  "I'm afraid I have some bad news. You're dying and you don't have much time," the doctor says.
  
  "Oh no, that's terrible. How long have I got?" the man asks.
  
  "10..." says the doctor.
  
  "10? 10 what? Months? Weeks? What?!" he asks desperately.
  
  "10...9...8...7..."

Mistænkelig fyr!

Er det bare mig eller virker denne julemand som om, at han ikke har rent mel i posen?

Dagens "store" begivenheder

Jeg fik besøg af min lillesøster Lea her i formiddag. Hun kom med højt humør og vi snakkede løs. Nybagte boller i sultne maver giver tendens til at overæde. Lea klagede over, at jeg havde givet hende mavesmerter. Som om det var mig der førte hånden:-) Vi fortsatte festen ned ad Amagerbrogade, hvor vi gik på genbrugsjagt. Jeg fik også købt et mini plastikjuletræ til Philip. Det værste er, at jeg har lyst til at sætte det op med det samme, men så kender jeg én der nedlægger veto. Dagens højdepunkt var, da jeg opdagede, at vores Netto (kun 30m væk) lukker 2mdr. pga. ombygning. Det var faktisk ikke en helt dårlig nyhed. Af 2 grunde: 1. De havde sat en masse varer langt ned i pris! 2.Vores Netto er jordens værste Netto så måske vil en ombygning kunne gøre den udholdelig. Jeg var dernede om morgenen og senere på aften for at se om de havde sat flere varer ned i pris. Der opdagede jeg billigt vaskepulver: 9,- for en pakke OMO!!! Jeg fyldte kurven til randen og tilfældigvis røg der lige en Marabou Schweizernød med. Jeg vendte hjem med et saligt smil.

Popcorn, kage, slik, chokolade, saftevand

Vi har sat film på, så nu skal der hygges.... Har forresten læst 3 dage i træk nu. Mangler kun 18 dage for at have skabt en vane:-)..Clara er gået i seng uden at græde, så det kan være vi er tilbage i den gode rille efter sygdom..Vi fik kort forinden, at vi skulle putte Philip besøg af en underbo, der ville låne papir til printeren.. vores hjem lignede Jerusalems ødelæggelse..pinligt..men jeg var lidt stolt af, at jeg faktisk tog det roligt..nå nu skal der hygges.

Liflige toner

Jeg elsker at synge for mine børn. De er ukritiske og glade for tonerne. I samvær med andre får jeg straks en bævende stemme, der gør det sværre at synge rent. Jeg er ikke nogen haj til at synge, men jeg er heller ikke pivende falsk. Clara lyste op i et stort smil, da jeg for lidt siden sang "Jeg ved en lærkerede". Det er da en kompliment i sig selv eller hvad?

(link: klik på billedet)

Angst for det uvisse

Nogle gange tvivler jeg meget på, om jeg skal være læge. Bare spørg Kristian, hvor mange gange vi har talt om det! Tvivlen opstår, fordi den første del af uddannelsen er rent teoretisk. Det er et stort problem, for det er virkelig en hård uddannelse, og det koster meget (energi, penge, tid) bare at nå igennem første del. Det er 3år. Hvad nu, hvis man finder ud af at man ikke egner sig til jobbet? Vender man så bare ryggen til alt det man har slidt og slæbt for? Men jeg fortsætter alligevel. Tror på, at det kan lade sig gøre. At jeg egner mig til jobbet. Nogle gange bliver jeg grebet af angst, fordi jeg forestiller mig selv stå i en skadestue, hvor jeg alene skal vurdere patienterne. På et tidspunkt bliver det en realitet. Man kan godt ringe til en overlæge for at få hjælp. Men om natten ligger de jo og sover. Tør man forstyrre dem? Jeg har hørt, at nogle af dem er grusomme. Måske er det hele unødig angst. Jeg har jo slet ikke den viden nu, og kan derfor ikke vurdere den situation på en realistisk måde. Desværre har jeg en tendens til at vende tilbage til den og andre situationer i mine tanker igen og igen. Ikke hver dag. Men regelmæssigt.

Gyng-gang

Claras første gyngetur:-) Hun var glad for at svinge lidt frem og tilbage, men da jeg havde travlt med at tale med en hysterisk Philip, kunne jeg ikke få taget et godt billede. Philip, som ellers stod og legede med bær, hyggede sig fint indtil han så, at Clara havde "stjålet" hans gynge. Så var der ellers skrig og skrål!

Babyversion af manden

Kristian som lille. Nuttet ik? Jeg synes, at Clara ligner ham mest.

Armen vredet i vaskemaskinen

Jeg så den udsendelse der hedder "Trauma" på Discovery Channel. Det foregår på en skadestue et sted i USA eller Canada. En pige på 8-9 år var kommet ind. Hun havde fået sin ene arm vredet i vaskemaskinen. Spørg mig ikke hvordan. Jeg kan ikke se det for mig på de danske vaskemaskiner. Men i hvert fald var det ret alvorligt og hun kunne risikere at miste sin arm. Lægerne forklarede moren, at de ville bive nødt til at skære armen op. Altså lægge et snit hele vejen op ad underarmen. Dette indgreb var kritisk og strengt nødvendigt. For muskelvævet var begyndt at hæve kraftigt og blokere for al blodforsyningen. Snittet ville fjerne det kæmpe tryk, der kommer af sådan en vævsskade. Men det der chokerede mig mest, var ikke det der var sket med pigen, men morens reaktion. Hun stod og var i tvivl. Lægerne ventede på en underskrift fra hende for at kunne operere. De skulle presse hende mere og mere for tilsidst at nævne, at hvis hun ikke besluttede sig nu, ville de melde hende til de sociale myndigheder for misrøgt. I lang tid stod hun og græd. Sagde at det var meget svært, da det jo var hendes datter osv. Endelig skrev hun under! Jeg forstår ikke tvivlen! Man må da have en kæmpe mistro til læger, hvis man skal være i tvivl i den situation!!!

Så blev nødden knækket!

Jeg har fået læst idag. Overvandt min blokering. Den første side efter en længere pause er altid den sværeste. Jeg så i fjernsynet på Dr. Phil, at det tager 21 dage at skabe en vane. Så nu er der kun 20 dage tilbage:-)Hvis jeg bare er halvt så vedholdende, som min lille ven her til højre er med sit agern, skal jeg nok kunne nå det!

De unger, de unger!

Philip kan godt lide at lokke Clara med sin ske. Han rækker den tættere og tættere hen til hende, så hun bliver helt vild efter den, hvorefter han straks tager den tilbage. Han gør det hver dag, og morer sig herligt ved det. Hun er sådan set ligeglad. I aften sad hun pludseligt med hans ske i munden. Da vi opdagede det, begyndte Philip at græde på fuldt bluds. Sådan kan det gå, når man glemmer, at man har lagt sin ske ud til en levende magnet:-)


Clara trækker dynen helt op over sit hoved, når hun skal sove. Det er ikke til at finde ud af om hun er faldet i søvn eller ej. Trækker man den væk fra hovedet, ligger hun nogle gange med store åbne øjne og bliver sur over, at man kunne finde på at forstyrre hendes hule. På dette billede er det ikke så slemt. Andre gange kan man slet ikke se hende:-)

Hårnøkker

Da vi var små, fandt min mor, Rachel og mig, gemt under et bord. Vi havde i ro og mag klippet i hinandens hår. Desværre for min mor, havde vi snart herefter en tid hos fotografen. Vores lækre hår blev foreviget. I mange år troede jeg, at min mor var umådelig dårlig til at klippe vores pandehår ( jeg kunne jo vurdere det klart ud fra billederne). Da jeg senere brokkede mig over dette, måtte hun lige sætte mig på plads!
Jeg har desværre ikke nogle af de billeder liggende, så I kan se dem.