Nogle gange tvivler jeg meget på, om jeg skal være læge. Bare spørg Kristian, hvor mange gange vi har talt om det! Tvivlen opstår, fordi den første del af uddannelsen er rent teoretisk. Det er et stort problem, for det er virkelig en hård uddannelse, og det koster meget (energi, penge, tid) bare at nå igennem første del. Det er 3år. Hvad nu, hvis man finder ud af at man ikke egner sig til jobbet? Vender man så bare ryggen til alt det man har slidt og slæbt for? Men jeg fortsætter alligevel. Tror på, at det kan lade sig gøre. At jeg egner mig til jobbet. Nogle gange bliver jeg grebet af angst, fordi jeg forestiller mig selv stå i en skadestue, hvor jeg alene skal vurdere patienterne. På et tidspunkt bliver det en realitet. Man kan godt ringe til en overlæge for at få hjælp. Men om natten ligger de jo og sover. Tør man forstyrre dem? Jeg har hørt, at nogle af dem er grusomme. Måske er det hele unødig angst. Jeg har jo slet ikke den viden nu, og kan derfor ikke vurdere den situation på en realistisk måde. Desværre har jeg en tendens til at vende tilbage til den og andre situationer i mine tanker igen og igen. Ikke hver dag. Men regelmæssigt.
6 kommentarer:
Hvor langt er du med dit studie? Lyder som om, du næsten er færdig med første del.
Er det ikke meget almindeligt at blive ramt af tvivl midt inde i et studium - især når man som du har været så meget væk fra det pga. barsel? Men kan godt forstå, at du ønsker at være sikker, fordi det er så hårdt. Tror dog ikke, at der er mange ting, man nogenside kan være helt sikker på. Handler det ikke ofte også om at vælge til og fra?
Jeg gik på barsel midt i femte semester. Første del afsluttes med sjette semester. Jeg er heldigvis ved at nå den kliniske del.
Jo, jeg har været meget væk og det gør mig usikker på, om jeg kan klare det. Meget af min viden er naturvidenskabelig og mistes hurtigt. Men kan selvfølgelig læses op hurtigere end første gang det blev læst.Når jeg er igang igen bliver det helt sikkert bedre. Har også sagt til mig selv, at jeg bare arbejder derudaf. Jeg har hørt fra flere, at det er noget helt andet at være på anden del af uddannelsen- altså bedre-:-) og man kan mærke hvorfor man valgte denne profession i første omgang.
Du bliver alletiders læge. Bare klø på.
Men jeg forstår din tvivl. Det må være svært at overskue det hele, og der er så mange hvis'er.
Husk: Det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig. Carpe Diem.
Ha, HA. Kom lige og stik min egen belæring i synet på mig. Jeg sagde jo, at jeg er dårlig til at efterleve det princip!:-)
Maria lige siden jeg har kendt dig i gymnasiet så vat din plan at du skulle blive læge, så klø på stam ballerne så skal du nok nå slutningen med et lykkelig resultat :-)
Heeeej Lene! Fedt at høre fra dig. Jeg er helt oppe og køre:-) Håber at du har det godt i Miami. Og trives i det "dårlige" vejr:-)Det må lige siges igen: Fedt at høre fra dig.
Send en kommentar