
Jeg kan se på mine indlæg, at min blog efterhånden kun omhandler mine børn. Måske et udtryk for, at jeg ikke kommer så vidt omkring. Eller at mine børn bare er dem, der giver de mest underholdende og sjove input. Kunne alligevel godt tænke mig lidt mere alsidighed. Trænger til at blive luftet lidt, være voksen, kvinde og omgivet af veninder ( ingen børn til stede). Har også sagt til mig selv, at det er tid til at åbne en bog...snart..vel at mærke i aften! Nu har jeg skrevet det her og lovet højt og helligt for alle jer, at jeg gør det. Så bliver det nok lidt lettere:-)
Hver aften står der en djævel på hver af mine skuldre. Den ene siger: "Du skal læse, så du kan få skrevet din opgave". Den anden siger: "Du er for træt til at læse så kig du bare et øjeblik på nettet"! Det øjeblik tager for det meste et par timer.
1 kommentar:
Det viser såmænd blot, min pige, at du er helt normal. Om det er godt, skal jeg ikke kunne sige, men du er een i en kæmpestor flok, så du kan da ikke føle dig alene.
Måske kan en bedre planlægning af tid ændre på eens evne til at tage sig sammen, jeg er ikke den, der skal belære om det. Ska´vi prøve?
Send en kommentar