Jeg har tidligere skrevet om min mormor i "En usædvanlig start på livet". Her kommer en historie mere:
Da min mormor, Anna, var 4 år, døde hendes mor Johanne. Det eneste min mormor husker er, at hendes mor pludseligt var væk. Man fortalte ikke, at hendes mor var død. En ny kvinde, Christa, kom ind i hendes far Johans liv. Hun havde været Johans første og store kærlighed, men var ikke blevet accepteret af hans far. Min mormors farfar var postmester og havde i ro og mag sorteret alle brevene imellem de to elskende således, at de begge troede, at den anden ikke længere var interesseret. Dette røbede han først til sin søn på sin dødsdag. "Heldigvis" døde han rimelig ung omkring 50 år. De to fandt hinanden igen. Min mormor forlod aldrig Christas skørter, for hun var altid bange for, at hun skulle forsvinde ligesom hendes rigtige mor gjorde. De måtte tage min mormor med i skifteretten, hvilket var højst usædvanligt på den tid. Johan døde allerede, da min mormor var 8 år. Det andet store tab på få år. Christamor (som min mormor kalder hende) var hendes eneste voksne livsline. Uden tvivl den vigtigste person for min mormor, som hun kan huske. Derfor opkaldte hun senere sin eneste biologiske datter efter den kvinde.
3 kommentarer:
Det er forfærdeligt, som mange måtte lide, fordi deres elskede ikke var "god nok" til familien. Jeg havde en onkel, som aldrig blev gift af samme årsag. Han var ikke god nok til hendes familie.
For øvrigt blev Knud også lagt på is af min tante i Bramming. Det var absolut ikke rart.
Tak for en smuk beretning.
Det er utroligt hvor meget hun har været igennem og hvor godt et menneske hun er blevet. Hun har på mange måde været vores livlinje og det blir et kæmpe tab når hun forlader os.
Ja, jeg frygter den dag. Derfor prøver jeg også at skrive nogle af hendes historier ned.
Hun kan jo huske flere ting fra vores barndom end mor kan.
Send en kommentar