Jeg har været lidt flad hele dagen, men har alligevel fået ordnet en del ting. Min hals gør meget ondt og river godt og grundigt, når jeg synker. Mine muskler gør også ondt. Håber ikke, at det er starten på noget....Vi havde en hyggelig tid sammen her til aften. Jeg havde inviteret min far til aftensmad og vi smovsede i chicken curry. Philip elsker den ret. Der kom popcorn og kage på bordet og vi sang en del sange sammen. Philip er begyndt at synge med, så det er ret sjovt. Kristian har fundet på at synge STORE Peter edderkop. Så laver han kæmpe fagter og synger med en dyb
stemme. Det er guld værd at se dem. Jeg har prøvet at lokke Kristian til at blive filmet imens han synger, men han nægter indtil videre. Han kan godt lide at spille kostbar:-) Midt i det hele sagde Philip:"Morfar er sød"! Han er sådan en kærlig dreng. Efter maden løb Philip rundt og hen til Clara. Hun grinede af Philip og han blev ekstra motiveret. Frem og tilbage mellem Clara og døren. De skreg begge to af grin. Det er bare det bedste, at se dem på slap line. Billederne: Vi afsluttede dagen med godnatbog. Clara holder tungen lige i munden.
Det er godt at have gæster, men køkkenet venter på rengøring...ØV.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar