Jeg går rundt med skyldfølelse i øjeblikket, for det er ikke mange øjeblikke, jeg får skævet til mine bøger. Jeg skulle helst skrive en opgave inden slutningen af november, men jeg har vist allerede opgivet inderst inde. Det må jeg have, siden jeg blokerer enhver tanke om at læse med fine undskyldninger og fornægtelser. Jeg må indrømme, at jeg misunder de mennesker, der bare læser og ikke skal kæmpe med at komme i gang. Det hele virker bare lidt uoverskueligt. Min plan var ellers ret genial. Kristian skulle have barsel 2 måneder, så jeg kunne skrive og gå til eksamen i min opgave uden problemer. HA HA HA. God som jeg er til research, har Kristian barsel i december og januar. Det viser sig, at min eksamen ligger i december og opgaven skal afleveres i slutningen af november. Chokket har ikke helt fortaget sig. Nu kan jeg stresse med at få læst og så senere slå Kristian ihjel, fordi vi går op og ned af hinanden-smil.
1 kommentar:
Måske var din underbevidsthed bare mere realistisk end dine ambitioner ..
Det er hårdt nok bare at overleve med to børn - og umuligt at overleve små to børn, en opgave og en irriterende storesøster og julen for den sags skyld og mørke morgener og mennesker, der aldrig lader til at have den slags prioteringsvanskeligheder ...
Send en kommentar