Nutella og ægteskab

Kristian og jeg sidder ved frokostbordet og er egenligt færdige med at spise. Nydelsen vil ingen ende tage, da Kristian afslutter denne overdådige rugbrødsfrokost med en nutella-sandwich. På et tidspunkt praler han fornøjet af, at der ikke længere er skorpe på hans sandwich og kun "guldet" tilbage. Dette vækker straks min lyst til at drille ham, men også lige til at smage om det nu er rigtigt, at det er såå godt. Idet jeg spørger ham, tænker jeg, dette er den ultimative test på om vi har været gift for længe, for han har altid været ret sød overfor mig, og ladet mig smage hvad som helst, selv om der kun var en lille bid tilbage. Et vigtigt øjeblik passerer....men jeg må gerne smage hans mad. Jeg ånder lettet op, testen er bestået, han elsker mig stadigvæk-smil. At der så går de næste 5 min med at diskutere, hvor meget af hans mad jeg må smage, 1 eller 2 cm, og at han vil holde imens jeg bider, det er kun til at le af.