Moderskabets glæder og frustrationer

Philip er kommet i den sjove alder hvor han stiller mange spørgsmål. Hans måde at sige det på er: "Hvad er det, det er fordi"? Måske lærer han snart, at hvorfor det? er en kortere metode. Igår læste jeg en bog med ham om Anders And som får en swimming pool. Bagefter talte vi om, at vi ikke kan få en swimming pool, fordi vi ikke har en have. Den var Philip med på og sagde så: "Men vi har en børnehave". Det er sødt, at han ser de sammenhænge, som vi voksne forlængst har lært at se bort fra.
Clara har som frygtet taget selvstændigheden med påklædning til sig. Men da de tekniske færdigheder ikke er helt på plads giver det anledning til frustrationer som kan høres i miles omkreds.Men hun er stædig nok til at det lykkes alligevel fx at tage sin jakke af. Jeg ville bare ønske at hun kunne dæmpe stemmen lidt imens. For jeg føler mig disteret tortureret imens og naboerne er garanteret sikre på at vi mishandler hende med mellemrum.
Hun er min egen Dr.Jekyll og Mr.Hyde for hun kan drive mig til vanvid og charmere mig helt vildt med få minutters mellemrum. Og hun giver mig sådan en skyldfølelse fordi jeg nogle gange under hendes lange skrigeture ønsker hende langt væk. Men man skal nok have oplevet hendes organ for at forstå, hvorfor det kan være et problem. Og en del af problemet er at hun ikke er særlig modtagelig for trøst. Hun bliver så vred og hysterisk at en sut eller diverse andre ting man kunne forestille sig ikke kan nå ind til hende. En film er nogle gange den eneste afledning der kan trænge ind til hende, hvis hun er helt oppe at køre.
Jeg får Junior bladet med posten og derigennem var der en artikel om sensitive børn. Det sjove var at jeg i første omgang tænkte at Philip hørte under den kategori, men da jeg fik læst artiklen kunne jeg se, at det er Clara der er sensitiv. Hun er meget følsom for sygdom og udtrykker smerte samt hvor på kroppen det gør ondt (hun er kun 2 år). Hun er meget påvirket af små ændringer i hendes helbred, men også i hendes omgivelser. Når det hele kører er hun det nemmeste barn i verden, ja en engel. Men desværre er det også bare hårdt, når der er noget i vejen, fordi hun kræver meget omsorg og nærvær. Det giver mig en del frustrationer, fordi hun fylder meget, og jeg ikke vil have at Philip skal mangle opmærksomhed. Hold da op hvor moderskabet er indviklet. Men også ret fantastisk...

Min kommende engel

Jeg fik lyst til at vise Jer min kommende hund: Cavalier king charles spaniel.Er den ikke skøn?

Vores hund skal hedde Bella, men jeg ved endnu ikke om den skal være en Bernheim (brun og hvid) eller en tricolour (brun,sort,hvid). Jeg ved bare, at jeg glæder mig helt usigelig meget til at opfylde min store barndomsdrøm.