onsdag, februar 21, 2007

Når sneen pisker mod vores ruder...

Det er hyggeligt at sidde inde (for en gangs skyld) når det rusker og river derude. Jeg har måttet skrue varmen op på 5 fordi det trækker ind med kold vind alle steder. Clara har været syg de sidste 3 dage og havde det værst igår. Idag kom bonusen. Hun sov fra 9-12:30 og igen 1530-1700. Jeg fik skrevet opgave i de første mange timer og det gjorde mig i godt humør at kunne komme videre med den. I hendes anden lur sov jeg også lidt for at hente noget af den tabte søvn de sidste mange dage havde røvet fra mig. Kristian er til badminton og jeg har igen bagt brownies, både fordi det vil glæde Kristian at komme hjem til sådan en lækker kage, men også fordi jeg selv har lyst til noget mums. Børnene blev puttet lidt sent idag. De sad så sødt og så Postmand Per og jeg nænnede ikke at slukke. Jeg fandt ud af at Philip havde maling på armen fra dagplejen af, så han skulle også i bad. Der sad han og legede med sin frække hummer, som gerne ville gemme sig under boblerne.
Da jeg gik fra Clara inde i stuen sad hun og så Postmand Per oprejst. Men da jeg kom ind igen, lå hun på maven og rodede rundt henne ved gardinet. Det overraskede mig en del, for hun plejer at brokke sig gevaldigt når hun ryger på maven fra oprejst stilling. Jeg havde ikke hørt skrig eller skrål og hun lå og hyggede sig med at ruske i gardinstoffet. Det er sjovt som børn kan overraske én.
Philip og Clara hygger sig i Claras seng. Philip finder det meget morsomt at tænde og slukke for uroen.




Clara syg. Har taget sin sut omvendt i munden. Det er vist ikke lige er meningen med en anatomisk sut.

tirsdag, februar 20, 2007

Snisk snask


I øjeblikket går jeg og plager mig selv med destruktive tanker. Ikke at jeg er på vej til at kaste mig ud over en klippe, men jeg har det med at tænke negativt om mit udseende og mine evner. Jeg har bare et tomrum indeni. Måske hjælper det når jeg starter i skole igen. Herhjemme har jeg tid til at lade tankerne bygge sorte tårne, men ude bliver der kun bygget små søde byer med mylretid. Jeg ved godt, at jeg siger det ofte, men jeg tror at det snart bliver bedre:-) Måske har jeg en depression, måske er jeg bare stresset, måske savner jeg bare noget eventyr i en rutinepræget hverdag. Nu må vi om se mysteriet bliver løst, når vi får penge tilbage i skat. Der kan vi i hvert fald købe os lidt lykke:-) Lad være med at blive bekymret, når du læser dette her. Jeg har en tendens til at være melodramatisk. Tror dog at jeg efterhånden har tøjlet det værste. I skulle have set min dagbog da jeg var teenager. Den var så forfærdelig, at jeg smed den ud.

søndag, februar 18, 2007

Et pinligt øjeblik

Da jeg var gravid med Philip havde vi to missionærer til middag. Vi havde det hyggeligt og snakkede om løst og fast. Jeg skiftede ofte siddestilling, fordi det hurtigt blev ubehageligt med min store mave. På et tidspunkt sad jeg nærmest i skrædderstilling ( ja, ved spisebordet). STOR fejl. Med en gravids "fænomenale" kontrol over luft/giftudslip blev der med det samme frigjort gas (med lyd på). Jeg skyndte mig at sætte mig som en dame igen. Men skaden var sket:-)



Fra Wikipedia:

En prut (Latin: flatus) er et udslip af tarmgas fra endetarmen. Svovlbrinte i prutten giver en ubehagelig lugt. Pga. tarmfloraen er prutter både naturlige og uundgåelige. Prutter er årsag til mange akavede og sjove situationer i hverdagen. Grundet den ubehagelige lugt er der opfundet synonymer om begrebet.

[redigér] Synonymer
Skid
Fis
Vind
Gas
Luft
Hørmer
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Prut"

lørdag, februar 17, 2007

En hilsen



En lille hilsen til en veninde i Søborg:
Tak for i aften.
Det var super hyggeligt.
Jeg ønsker for dig,
at dine graviditetsgener snart må forsvinde.
Tak fordi du læser min blog:-)
Stort knus

Maria

Nyt fra Amagerbanden

Clara er ikke for lille til at drikke af flasken:-)
Tigerdyret er kommet til Amager!

Philip dasker lidt til tønden. Der er ikke meget vold i ham:-)



Clara er helt vild med MIN tandbørste, som hun har tyvstjålet!


torsdag, februar 15, 2007

Min Clara

Når Clara sidder i sofaen og jeg tager computeren frem, bliver hun ramt af midlertidlig galskab. Hun kaster sig ud for at nå tastaturet og er ligeglad med at falde på hovedet ned i sofaen, den er jo også blød. Men det er ret sjovt at se, hvor vild hun er med computeren. Intet kan holde hende tilbage.

Her sidder pigen ved morgenbordet:-) Som altid klar med et smil.

onsdag, februar 14, 2007

My Valentine


Idag er jo Valentines Day så jeg må berette om vores store kærlighed. Eller måske bare nøjes med at fortælle, at Kristian kom hjem med en fin buket blomster. Det betyder virkelig noget for mig. Kristian bryder sig ikke specielt om denne Amerikanske tradition. Jeg hylder enhver lejlighed, der kan bringe noget godt med sig. Er kærligheden imellem to personer ikke værd at fejre? Pyt med at det er kommercielt. Jeg er romantiker og kan ikke få nok af den slags! Imens Kristian var til badminton, bagte jeg brownies (af den helt tunge slags) i en hjerteform og skrev et K i glasuren med sukkerpynt. Det var en supergod brownie. Desværre så god, at den lå som en sten på bunden af maven og vi derfor kun kunne spise to stykker hver (med vanilleis til). Det er der ikke noget at sige til med alle de BOMBE ingredienser:-)

Min Philip


Er der noget bedre end at éns søn kommer løbende ud i køkkenet og siger: "STORT, lille kram"! Hvorefter han lægger sine små arme om én. Han var ved at se teletubbies sammen med Clara, og da de giver hinanden STORT kram, blev han inspireret til at komme ud til sin mor. Dejligt. Han er så kærlig. Da han så mit sår over øjenbrynet var han fuld af omsorg og ville gerne ae mig. Lige siden episoden har han regelmæssigt opdaget mit ar og har villet ae mig på kinden hver gang. Nu har han efterhånden lært, at der ikke er av mere. Men han kigger stadigvæk medfølende op på mig.
Billede: Da Philip var et år gammel.

søndag, februar 11, 2007

Overraskelse


I onsdags fortalte jeg Kristian, at jeg havde planlagt en overraskelse til ham i løbet af ugen. Jeg tænkte, at det kunne sætte hans fantasi igang og få ham til at plage mig om sandheden. Det skete da også, og jeg morede mig herligt over hans uvidenhed. Jeg havde planlagt at tage ud lørdag og bowle ml. 16-17 og spise aftensmad på en restaurant bagefter. Lørdag eftermiddag mente han nok, at han havde regnet ud, hvornår og hvad vi skulle. Så han blev overrasket, da vi allerede skulle afsted kl.1530. Vi fik en ret hyggelig tid sammen. Vores bowling slog ingen rekorder, men når man bare er to så er det hele hyggeligt og ikke præstationspræget undtagen mht. egne forventniger. En strike er nu sjov. En aktiv aktivitet sammen giver også en helt anden fornemmelse bagefter end biografen. Man har virkelig VÆRET sammen. Er blevet rystet sammen igen, væk fra hverdagens kedelige trummerum. Vi fortsatte hjemme med babysitterne min søster og hendes søn og senere kom min far også til. Vi så animationsfilmen "Biler" sammen. Ikke vildt god, men god nok. Hurra for lørdag, det var en god dag.

fredag, februar 09, 2007

Jeg kan godt

Idag gik jeg hjem fra Panum og var glad! En helt mærkelig følelse:-) Jeg mødtes kl.13 med min vejleder for at få svar på nogle spørgsmål til min opgave. Vi snakkede en del og han virkede også tilfreds med det jeg havde skrevet indtil videre. Desuden til min store glæde, havde jeg skrevet noget, han ikke kendte til. Nogle forskningsresultater som jeg havde fundet i en artikel på nettet. He-he. Jeg fløj afsted og havde pludselig en helt anden energi. Nu føler jeg, at jeg er på vej den rette vej og ikke er langt fra at afslutte min opgave.

torsdag, februar 08, 2007

Hos lægen


En ældre mand kom op til lægen og beklagede sig over for meget luft i maven.

Han slap hele tiden èn, fortalte han.

- Men det er nu en fordel.

De lugter ikke, og de er helt lydløse.

Jeg har faktisk sluppet et par stykker, mens jeg har talt med Dem, doktor.

Lægen så roligt på ham og udskrev en recept.

- Det forstår jeg ikke, sagde manden.

- Næsedråber. Hvorfor det?

- Vi må jo begynde et sted, svarede lægen.

- Først må vi kurere deres manglende lugtesans

- og senere må vi kigge lidt på hørelsen....

tirsdag, februar 06, 2007

Dagens dont

Idag har jeg været hjemme med Clara igen. Alene. Det har været skønt. Jeg har faret rundt og gjort rent samt ordnet nogle ting på Philis værelse, jeg længe har gået og tænkt på. Mænd på barsel er nu ikke så effektive. Kristian har været mest på computeren. Han har da også vasket tøj og ordnet forskellige ting herhjemme, men det er ikke helt det samme som en kvindes hånd. Det var bare rart at få bund i skidtet inden jeg for alvor snart begynder på skolen. Og det var dejligt at kunne nyde lille Clara uden Philip i nærheden. Bare os to igen. Hun begynder i dagplejen den.5 marts. Så det varer ikke længe. Jeg håber, at hun kan lide det. Philip græd aldrig, hvis jeg gik i indkøringsfasen eller senere for den sags skyld:-) Så jeg håber på den samme reaktion. Kristian er bare på kursus et par dage. Først i næste uge begynder han på arbejdet igen. Det bliver nok rart for os begge to. Han trænger til at komme ud (har han selv sagt) og jeg er enig:-) 2 der er i dårligt humør er ikke lige den bedste cocktail.

Clara leger med sin julegave. Den er et stort hit både hos Philip og Clara. Bamsen kan et utal af rim og remser sunget af en kvinde med en behagelig og sød stemme.

torsdag, februar 01, 2007

Nye billeder

Philip elsker bobler.

Titte bøh!


Hvor er det bare skønt at plaske, dog ikke for drivvåde mor:-)

Clara tager måltiderne helt afslappet.


Clara løber en tur i drømme:-)


Kan man komme tættere på at ligne en engel?

Der findes alligevel mirakler


Vi oplevede et mirakel i nat! Clara vågnede slet ikke fra vi puttede hende 19:30 til kl.6:00. Et par gange kom hun med en lyd, men der skete ikke mere. Det var helt mærkeligt at være udhvilet i morges. Fra tirsdag til onsdag vågnede hun en del gange både om aftenen og natten, så jeg troede ikke, at der kunne ske så stor en forandring på én gang!:-)Men igår spiste hun også ordentligt igen, så det har nok alligevel en del at sige. Chok!!! Det er godt nok vildt, at der skulle gå lidt over 9mdr. før min datter sov igennem første gang:-)
Det giver mig lidt fortrøstning mht. min skolegang, for det er svært at få læst, når man ikke har fået en ordentlig søvn. JUHU.