Teknisk uheld

Jeg har lige brugt en time på at finde nogle gode billeder og lægge dem ind i et blogindlæg. Det to ret lang tid for hvert billede. Efter at jeg endelig havde fået alle billederne langt ind opstod der fejl på siden og explorer lukkede ned. Jeg har desværre ikke tid til at gøre det igen, så I må vente til imorgen med at se de lækre unger. Sorry.

Gak i låget

Jeg er totalt forvirret i øjeblikket. Går rundt med et hoved, der trækker mig i 20 retninger. Har lyst til at råbe:"Hold så op"! Men jeg er ikke sikker på, at mine tanker vil lystre. Er udpræget følelsesmæssigt ambivalent. Jeg tror faktisk, at jeg er mere "gravid" end jeg nogensinde har været det rigtigt, hvis man skal se på humørsvingninger. Jeg har så meget at tænke på, at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte og slutte og i stedet for at gøre noget ved det, bliver jeg desperat og dybt forvirret. Fik lige den brilliante idé, at jeg kunne skrive alle de ting ned, der bekymrer mig. Arbejde på dem jeg kan gøre noget ved, og strege dem over der hører til"livet". Hvorfor er jeg ikke kommet på det noget før? Måske fordi jeg ikke giver mig selv lov til at tage tid til mig selv? ..............?

Så lad mig dog sove pigebarn

Clara har siden hun blev født vågnet 2-4 gange om natten. Det er vi temmelig trætte af i mere end én forstand. Vi har vænnet hende fra at få mælk om natten, men har givet hende vand i kop i stedet for. Det skulle ifølge de kloge hoveder være så uinteressant, at hun efter kort tid ikke gad at vågne mere. Det skete ikke i vores tillfælde! Så meget for ekspertrådene. Nu er vi gået over til ingen-vand-planen. Den blev iscenesat igår aftes. Da hun kom senere i seng end normalt, vågnede hun først kl. 4. Med en sej piges temperament fik hun skreget i en time, før hun endelig gav op. Selv om jeg plejer at være hård og nemt kan gennemføre en plan, hvis jeg ved, at det er for barnets skyld, gjorde det alligevel ondt at høre hende græde på den måde. Philip nåede aldrig hysteriske højder, da han var baby (og sov igennem fra han var helt lille). Clara lyder som om hun er ved at dø og nægter ethvert kendskab til sut. Jeg var da lige ved at give hende noget vand, men tænkte at det var mere synd for hende, hvis hun havde grædt "forgæves", fordi vi så skulle starte forfra næste nat. I morges var hun engle-glad og sød som altid om dagen. Hun er min helt egen Dr. Jekyll og Mr.Hyde.

Det er KOLDT

Min krop og kulde er ikke et godt team. Blot ved strejfet af en kølig vind visner mine fingre eller det føles i hvert fald sådan. Mine fødder er konstant kolde ligegyldigt om jeg er inde eller ude. En arv fra min mormor ( som ellers er en prægtig dame). Ud over denne kolde krop er andre gener ligeledes en belastning. Det er mine nedarvede kalveknæ et bevis på. Måske skulle jeg begynde til ridning så jeg kan få lidt hjulbenspåvirkning:-) Derefter kommer opstoppernæse, bleg hud og leverpostejhår. Det sidste kan jeg da gøre noget ved:-) Jeg tør slet ikke komme ind på karaktertræk! Dem må I selv komme på, hvis I altså kender mig.... Nu må jeg hellere sige, at jeg har accepteret at leve med disse vilkår. Det er bare sådan det er. Jeg er en kold skid, med aristokratisk hud og lettere falsk blondine.

Billede: Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har problemer med arvemassen.

søg og du skal finde

Hvorfor er nogle dage lange og mørke imens andre er lyse og korte? Hvordan kan det hænge sammen rent videnskabeligt, hvis det er i samme uge? Måske er min hjerne bare lidt atypisk!:-) JA, det må være svaret.
Jeg sidder lige og hører noget af min gamle musik, der fremkalder minder fra den tid, hvor jeg var alene og kærlighedshungrende. Det føles som årtier siden at tomheden var en trofast "ven". Nu er jeg omgivet af kærlige væsener, der heler gamle sår, gamle følelser. Hvor er jeg glad for, at jeg har dem i mit liv. Siden Kristian kom ind i mit liv har jeg været et helt menneske. Da han blev en del af mig, begyndte jeg at leve op til mit fulde potentiale. Livet kan da godt være hårdt en gang imellem nu, men mere pga. arbejdbyrden. Jeg har en helt anden tiltro til mig selv. Hvor er det godt, at der findes nogle derude der virkelig kompletterer én. Så hvis du stadig går og tvivler på den du er sammen med, så find den helt rette!

Hvor mange gange kan man vride en hjerne?

Puha. Jeg prøver på at sidde og skrive min opgave om endometrioseforbundet infertilitet, men kan ikke finde ud af at få afgrænset mit emne. Bliver ved med at finde nye interessante aspekter. Har læst og læst artikler og er dog ikke kommet nogen vegne med skriveprocessen. Måske fordi jeg har som mål at skrive en genial opgave. Hvis jeg satte mine forventninger til mig selv lidt ned, ville det nok gå lidt lettere fremad!

Pølser kan være lækre

Men ikke pølser i badekarret!
venligst
Maria

P.S. I aften kommer der Prison Break, YES.

Forresten har Philip fået en halvhøj seng. Kristian samlede den i formiddags og her i aften skulle Philip prøve at kravle op. Vi har længe debateret om han skulle have en lav eller en halvhøj, men jeg holdt på, at vi havde brug for den ekstra gulvplads den halvhøje ville give. Jeg håbede også at stigen op i sengen kunne give ham mod på andre svære ting som fx høje rutschebaner ( han har let ved at give op). Jeg var dog ikke helt sikker på, at vi havde taget den rigtige beslutning og havde en del bekymringer om, hvordan han ville klare at klatre op og ned. Alle vores bekymringer blev gjort til skamme. Han kravlede energisk og glad op i sengen med nogle få anvisninger til hvor han skulle holde fast. Super glad for sin nye seng. Ned kom han lige så let og vi skulle slet ikke presse ham. 2 gange op og ned uden besvær. Han var åbenbart helt klar. Typisk overpylrede forældre. Jeg er bare vant til at han tit går i baglås over noget nyt, så jeg var og er stadigvæk målløs over hans behændighed. Super aften:-) Bortset fra pølsen altså.
Billedet: Philips halvhøje seng (vi har ikke købt tilbehøret)

Venner på besøg

Mads var på besøg idag sammen med sin mor og far. Børnene hyggede sig og drønede rundt i lejligheden. Her sidder de allesammen og nyder et afsnit med Bamse og Kylling. Er det ikke bare sødt? Mads sidder i midten.
Da de skulle drage hjem gav de to drenge hinanden et knus. Det var virkelig et Kodak moment. I skulle have set dem. De er næsten lige høje og med deres små arme omkring hinanden. ..Vi forældre var i hvert fald helt bløde om hjertet. Clara skulle lidt efter have et kys af Mads. Han var først lidt tøvende, fordi hans sut blev taget, men da han med strutmund kyssede hende, brød hun ud i latter. Hun er helt vild med ham. Bare hun ikke griner helt så højlydt første gang hun bliver kysset senere i livet. Men hvor var det dog sjovt. De to øjeblikke havde været guld værd på video. Men det er sjældent at de bedste øjeblikke kan gemmes på den måde. Vi må opleve dem "live".

2 sting

Jeg har fået lov til selv at tage stingene ud:-) Der er åbenbart visse privilegier ved at være medicinstuderende.

En ubehagelig morgen

Så lykkedes det mig sørme at blive ramt af en dør! Jeg bøjede mig ned efter noget legetøj til Clara og da jeg rejste mig, blev jeg ramt på tindingen. I kender godt den smerte, der bare er intens og ulidelig i få sekunder. Tanker om et stort blåt øje og folk der ville tænke på hustruvold ved synet af mig for igennem mit hoved. Jeg gik ud på toilettet og blev meget overrasket ved synet af en flænge over mit øjenbryn. Jeg må have ramt den metaltingest der stikker ud på siden af døren (aner ikke hvad man kalder sådan én). Hvor uheldig kan man være? Og så lige den dag jeg har valgt at holde fri, så vi kunne finde en seng til Philip. Typisk. Nå, men det kan være at jeg vover mig ud senere alligevel, hvis min nuværende hovedpine ikke eksploderer. Ja, og nu sidder jeg bare og venter på at min egen læge har tid til at se mig. Troede egentlig at en syning kom før ældre damers kroniske sygdomme ( alle fordomme til side). Jeg har fået en tid kl. 10:45. Håber at det bliver et pænt ar.

Gode råd søges!!

Hvad gør man ved en 2½-årig dreng, der nægter at gå op ad trappen til 3. sal??????

Han nægter allerede ved første trin og vil bæres. Selvfølgelig er det vores egen skyld, fordi vi har været utålmodige og båret ham alt for mange gange. Men nu skal det være slut og hvad gør vi så?

maaandaaaag

Jeg er træt. Har lyst til at lægge mit hoved ned på tastaturet og sove et par timer. Sidder her på biblioteket med en masse effektive studerende, der kører på adrenalin før deres eksamen. Det kunne jeg godt bruge lidt af. Altså adrenalinen. Eksamen må godt holde sig langt væk. Men det vil nok ikke klæde mig med tastaturfirkanter boret ind i kinden på mig, så jeg kæmper videre mod søvnens indtrængende banken på:-)

Der er ikke langt fra gråd til ......

Clara vågnede en del gange i løbet af aftenen igår. Sidste gang før midnat blev hun ret hysterisk og vi tilbød hende derfor noget vand, da det plejer at berolige hende. Der blev i hvert fald stille. Lidt senere hørte vi hende ligge og le. Hun lå og klukkede for sig selv i sin vugge i mindst 5 min. Vi turde ikke at gå ind og se, hvad det var der morede hende. Det kunne hurtigt ændre latter til gråd. Men det lød utrolig sødt. Hun er min lille grinebider.

Prøv at klikke på billedet!

Tvivl

Dagen flyver
Øjnene hænger
Bøgerne venter
Sengen kalder
Chokoladen frister
Hvem vinder?

Nye billeder

Familiedynamik:-)

Claras første tandbørstning:-) Mon hun når ud i alle krogene? Men okay, det er vist ikke nødvendigt med de to små tænder hun har foran i undermunden.

Jeg vidste godt, at Philip var vild med Bamse og Kylling. Men da jeg så ham ligge og putte med videoen blev jeg klar over, at han er forelsket:-) Jeg skyndte mig at hente Kristian og mine svigerforældre så de kunne betragte den lille mand.

Bananer i pyjamas.

Luksuriøse forhold, HA!

Fortæl mig lige, hvorfor universiteterne skal spare så mange penge, at der ikke er råd til rengøring? Vores toiletter på panum ligner tit en ren svinesti med manglende toiletpapir og papirslommetørklæder. Lidt komisk, da vi nok burde være et af de førende steder mht. hygiejne. Der flyder med brugte papirslommetørklæder på gulvet, fordi skraldespandene er fyldt til renden. Det føles nogle gange som en sundhedsrisiko at trække bukserne ned. Selvfølgelig er det ikke alle toiletter der ser sådan ud. Men det er vel ikke meningen, at man altid skal gå flere hundrede meter ekstra for at undgå et bombet lokum;-) Jeg kan godt misunde studerende på betalingsuniversiteter som Cambridge, men okay jeg har jo ikke råd, så jeg bør vel holde min mund.

Sidste nyt

Okay, jeg havde lige et par ord mere:

Tør jeg fortælle at vi allesammen er raske:-)Uden at banke under bordet og sige 7,9,13! Kaste salt over venstre skulder (eller er det højre?) . Clara er super glad igen. Det er helt mærkeligt at opleve hende som normal. 3 UGER sletter éns hukommelse på fortræffelig vis. Jeg er helt forundret når vi allesammen tager ud, fordi det har varet så længe med konstant sygdom hos mindst ét familiemedlem. Idag tog jeg den sidste tablet mod bihulebetændelsen. Så håber jeg, at jeg vil kunne bruge min lugte og smagssans normalt igen ( det var en del af bivirkningerne).


Jeg sidder i øjeblikket på biblioteket på panum og bliver klog på gynækologisk endokrinologi. Det er først i denne uge jeg har haft rigtig mulighed for at tage afsted og læse. Det er nu fedt at sidde her sammen med en skov af andre stud.med. der skal til eksamen HER I JANUAR ( he, det skal jeg ikke). Men de hjælper mig med at opretholde en høj læsemoral. Og det er der brug for, når man stadigvæk bliver vækket 2-3 gange hver nat:-)

Oh what a wonderful feeling

Jeg har kun to ord idag: DRYP DRYP!

Flensborg billeder

Sviptur til Tyskland

Turen gik til Flensborg idag. Det var rart at komme ud og opleve noget nyt. Jeg har været der før, men kun for en kort stund, så det var dejligt at kunne nyde byens atmosfære uden stress og jag. Kristian og jeg slentrede bare derudaf med hver vores klapvogn. Den tid hvor man kunne holde hinanden i hånden og kigge hinanden dybt i øjnene er forlængst forbi. Det er da også okay, når bare vi kan finde stunder alligevel for os selv. Vi fandt tilfældigt en lækker is-cafe. Det var mest fordi vi skulle finde et sted, hvor Clara kunne få sin grød. De havde en is der ved synet af ismontren kunne friste enhver mand. Smagen levede fuldt op til synet, den var simpelthen vidunderlig. Selv frugtisen var god. Lige tilpas: Ikke for meget ægte frugtsmag og ikke alt for kunstig! Philip var også ret vild. Vi har taget nogle billeder, hvor Philip har kastet sig over min isskål for at skrabe resterne af. Det er ellers ikke noget han plejer at gøre:-)
Da vi nåede ned i den anden ende af gågaden (den var temmelig lang) kunne jeg mærke at min energi var sluppet op. Havde måske overvurderet mig selv og glemt den sidste uges sygdom (jeg er stadigvæk lidt tilstoppet). Det bedste var, at vi havde parkeret et stykke væk fra centrum helt oppe på toppen af byen (gratis parkering). Tanken om at bestige det bjerg med en klapvogn var ikke til at bære. Oh well, jeg havde ikke noget valg. Skulle jeg sætte mig ned og vente på at Kristian hentede bilen eller tage mig sammen og bide i det sure æble. Jeg valgte det sidste. Mere fordi jeg ville kede mig til døde i den tid kristian var væk. Min tålmodighed kan række langt, men ikke så langt.
Nu siger vi snart farvel til mine svigerforældre og drager hjem igen. Imorgen er sidste dag i Esbjerg, Tiden er gået hurtigt, men det synes jeg altid den gør. Med de to rollinger er vi travlt beskæftiget:-)! Det er altid lidt sørgmodigt, men også rart at komme hjem. Desværre venter julepynten på at blive helt pakket ned. Vi nåede kun lige at komme af med juletræet.
Godnat og sov godt. I må se billederne, når jeg er kommet hjem.

Sådan kan det gå

Advar mig lige inden jeg bliver SÅ stor!

Lige med hensyn til mad er Carpe Diem et meget dårligt råd.

Sviger Sherlock

Mysteriet er løst! Bihulebetændelse. Der er håb forude, for jeg modtager nu en gul pille antibiotika hver dag. Ærgeligt at det ikke virker inden for få timer, for jeg ved, at min svigermor laver god mad i aften. Alt sammen vil gå min næse forbi! Det var forresten min svigermor, der foreslog, at jeg måske havde bihulebetændelse. Al ære til hende, for nu vil jeg da blive rask meget hurtigere.

Kun 3 sanser tilbage

Åh, hvem der blot kunne smage....

så ville disse vidunderlige lækkerier....

måske være en fristelse...

okay!..

ikke måske...

de ville blive ædt på få sekunder.

Det er faktisk ret kedeligt og nyttesløst at alle dufte og smagsoplevelser er forsvundet. Der er meget glæde i et stykke chokolade. Men lige nu savner jeg nok mest smagen af MAD. Desuden er tabet af lugtesansen et problem i mit arbejde som mor. Jeg aner ikke om børnene har lavet i bleen. Det gode er, at Kristian altid er den der opdager det først, og derfor tit hænger på at skifte dem:-)

Et par øjeblikke

Clara er vild med sin nye dukke (julegave fra morfar)
Vi skåler med lille Philip, der var vågen helt til 00:35! (Han sov middagslur fra 15-17 ellers havde det nok ikke kunnet lade sig gøre). Han var så sød.

2007

Så blev det alligevel et nyt år. Et øjeblik var det som om tiden stod stille eller var det min forkølelse. Det blev ikke til noget med Esbjerg og nødblus, men København S på anden sal lige rundt om hjørnet fra vores opgang af. Vi fik trods alt en smule nytår... med bordbomber, knallerter og 90 års-fødselsdag. Min far skulle i forvejen have min søster og nevø på besøg og var barmhjertig overfor 4 "nytårsløse" mennesker. Jeg blev ret syg lørdag aften med feber og monster forkølelse så jeg tør godt at sige, at det var/er ret synd for mig! Jeg har stadigvæk ikke genvundet smagssans eller lysten til at leve:-) Men okay, det er svært at forklare to små børn, så ind med Treo, Panodil, Ipren og cola og så ellers derudaf......Jeg er ikke sikker på, at det hjælper, så jeg har også spist et par æbler og clementiner:-) Alligevel en hilsen fra mig til Jer alle: