tirsdag, oktober 31, 2006

Græskartips

På opfordring fra En far.

Hvis man er vild med at udskære græskar, kan man finde skabeloner på nettet ( Føtex havde nogle sidste år). Der er utallige: Vilde monstre, kendte personer, for børn osv med gratis downloads. Man klistrer den fast med tape på græskarret og laver små huller med et spidst redskab ind i græskarret langs linierne af skabelonen. Derefter fjerner man mønstret og skærer igennem alle hullerne med en kniv eller lign. Jeg har selv et carving kit , hvilket gør det sjovt og let.








Her er endnu en side med skabeloner. Der findes virkelig mange hjemmesider, hvis man søger på pumpkin patterns. God fornøjelse. Næste år.

Når regnen regner oppe på taget


Det fik sørme regnet idag. "I lårtykke stråler", som min søster yndede at sige. Hvis jeg ikke havde haft et barn, der skulle hentes, var jeg ikke gået ud af døren. Philip morede sig herligt med de KÆMPE-store vandpytter. Han ved godt, at han ikke må gå i de store og dybe. Så han taler meget om, at de er store, meget store eller KÆMPE-store. "Lille vandpyt", er dem han godt må gå i. Snart skal vi ud og trampe i de store vandpytter med gummistøvler og regntøj. Det bliver sjovt. Jeg ved, at han vil råbe højt af fryd.

Det er lige før, at jeg hopper af glæde!


Jubii, den gamle Clara er tilbage. Hendes smil går nu fra øre til øre. Jeg havde næsten glemt, hvor meget glæde, der er i den pige. Hun er skøn, dejlig, min sukkertop, lige til at kysse!
(Jeg poster et billede af hende senere, for hun sover, og det giver ikke de store smil vel?:-))

opdatering: her er billedet!


1990-95


Der er nogle år
gemt i mørke
glemte
omgivet af tåge
en labyrint
et sted, der er tanker forbudt
de vover sig derind
men forkastes
der gemmer sig en pige
udhulet
udstødt
forsømt
alene
en dag skal hun lukkes ud
men det er ikke tiden nu.

mandag, oktober 30, 2006

Negle pist væk



Jeg bider negle. Så er det sagt. Men ikke længere ned, end man normalt ville klippe dem. Jeg synes, at det er en grim vane, men hader den ikke nok til at afskaffe den. Kan godt lade være under ferier, hvis jeg har neglelak på eller er underholdt af mennesker. Bøger og fjernsyn er mine negles værste fjende. Jeg har en idé om, at jeg SKAL holde op inden jeg færdiggør min uddannelse. Man kan da ikke bide negle som læge.

Kunstværk eller legetøj?


Kender I det, at man bliver så optaget af at bygge fx en togbane til sit barn, at man næsten bliver personligt fornærmet over, at de vil rydde den op eller ikke gider at lege med den?

Den fæle tandbørste

Jeg har købt en ny tandbørste. Med det nyeste hit: TUNGEBØRSTEN. Hmmm. Ikke lige den oplevelse, jeg havde forventet. Når jeg børster mine tænder normalt, skraber TUNGEBØRSTEN mod slimhinden i siderne af mundhulen ( det ville være nemmere at sige med anatomiske betegnelser). Ikke særlig behageligt. Og hvem siger, at det ikke er lige så godt at børste oven på tungen med den almindelige tandbørste. Typisk salgstrick. Køb den ikke! Men okay, jeg kan jo ikke sige mig fra, at der måske er nogle derude, der godt kan lide skrabende gummi.

søndag, oktober 29, 2006

Det går da lidt fremad



Jeg er ikke længere ude i desperation. Clara græder stadigvæk med mellemrum, men ikke med samme smerte som igår. Vi var til lægen. Det var en yngre, effektiv, mandlig læge, der stank af hvidløg. Han var ikke mere nærværende end den computer, han sad overfor. Lægen gjorde det han skulle, og jeg gik mere lettet derfra. Men det havde ikke krævet meget mere at vise lidt empati. Jeg følte mig som en overpylret mor, der bare var én af alle de misguidede fjolser, der sad ude i venteværelset. Håber, at jeg vil kunne formå at opnå ægte kontakt til mine patienter, selv under pres.
Savner den glade Clara, som hun normalt altid er (billede).

Kig lige her

Jeg prøver på at finde sjove billeder, der kan løfte mit humør, indtil vi skal til lægen med Clara.

Before the shot


Kan ikke mere


Da Clara vågnede kl.00:00 i nat ( havde sovet en time) var jeg på sammenbruddets rand. Hun havde forinden skreget næsten hele aftenen. Jeg troede og håbede på, at hun var så træt, at hun ville sove igennem eller i hvert fald til kl.2-3, men nej. Igen skreg hun hjerteskærende med det samme. Skriger normalt aldrig. Jeg tog hende over i sengen, kunne intet gøre var lammet. Tænkte på, at enhver optimist ville være brudt sammen nu. Ingen halvfulde kopper. "Grib nuet", de mest latterlige og dumme ord. Jeg ønskede nuet laaangt væk. Kristian blev nødt til at tage hende. Hun vågnede og skreg nogle flere gange. Tiden stod stille, men mørket forsvandt alligevel. Hun virkede lidt bedre til morgen, men disse anfald af smerte og diarré fortsætter. Jeg ringede til vagtlægen og vi skal derop om lidt. Håber at det ikke bare bliver et ligegyldigt besøg, men at de kan gøre noget for min datter, der lider. Mine ressourcer er brugt op. ...Mentalt og fysisk.....Tårerne en ven.

lørdag, oktober 28, 2006

Hold din mund!


I sin bryllupsvise om gammen og leve sammen med ja og amen, og hvad det ellers var, glemte Grundtvig det væsentlige: at kunne holde kæft sammen.
Aksel Sandemose


Manden har ret. I et succesfuldt ægteskab er der en hårfin grænse imellem at sige sin mening og så sige sin 100% ÆRLIGE MENING.

Stakkels mor!

Philip har nogle sjove opfattelser af tingene og er dog meget logisk i forhold til hans tankegang. I lang tid, havde Philip nogle store myggestik på benene som han kløede sig i. Derfor havde han en del små sår. Mange gange om dagen viste han mig dem og sagde:"Av"! En dag da Philip sad på skødet af mig, kiggede han på min hud omkring udskæringen i min bluse og sagde igen:"Av"! med et meget medfølende blik. Jeg har mange små skønhedpletter rundt omkring. Han forstod ikke i første omgang, at det ikke var sår. Efterhånden har han godtaget det, men det har taget os lang tid at få ham overbevidst om, at det bare er "prikker"(skønhedspletter). Jeg ved ikke, om jeg glæder mig til eller frygter den dag hvor:" Hvad er det"? udskiftes med "Hvorfor"? Men han er dejlig og fascinerende at følge.

fredag, oktober 27, 2006

Clara


Jaah, hun ser ret sød og uskyldig ud ik? Men lad jer ikke narre. Hun er årsag til, at vores hjem er i kaos lige nu. Tøjet flyder, opvasken tårnhøj, rod i hvert et hjørne. Feberen er faldet, så der er håb for natten. Måske kan jeg prøve at sove mere en et par timer i træk:-)

Vred, hidsig, rasende


Jeg har lige skrevet et langt og sjovt indlæg, der blev ædt af en ikke-eksisterende server. Fortæl mig lige, om jeg er vred nu?!!!!

Hvad er en engel?



Et smukt yndefuldt væsen med vinger der strækker sig mod himlen.

Et ornament til juletræet.

En ånd, der hjælper og tjener Gud.

En forfader, der våger over én om natten.

En person, der redder éns liv.

En ven, der træder til i rette øjeblik.

En søster, der elsker og beskytter én.



En god og en dårlig ting



Der er én god ting og én dårlig ting ved mit liv lige nu:


1. Clara er stadigvæk syg

2. Men jeg har en hel kasse Hjem-is
ude i fryseren,
som jeg kan fjerne
trætheden med:-)

torsdag, oktober 26, 2006

Hjerne i det fjerne




Okay, jeg indrømmer, at det blev en lidt sentimental og mærkelig historie. Det var slet ikke meningen i første omgang, at det skulle være en historie, heraf resultatet. Men det ene ord førte til det andet. Da jeg var færdig, var jeg ret tilfreds med resultatet. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Tilgiv mig, jeg har ikke sovet særlig meget siden tirsdag, for Clara er syg med feber, forkølelse og hoste. Jeg var til lægen med hende og han kunne som sædvanligt ikke finde noget:" Det er nok en virus"! Ikke én gang, hvor jeg har været til lægen med mine børn, har der været noget, der skulle behandles ( udover brandsårene på Philips fingre). Så jeg undrer mig lidt over, at jeg bliver ved med at rende derop. I aften har Clara været endnu værre end de sidste par dage. Hun vågner konstant, når vi endelig tror, at hun sover. Jeg tror, at hun har sovet højst 20 min i træk, og det var fordi jeg sad med hende i mine arme. Da jeg så håbefuldt forsigtigt, lagde hende ned i vuggen, vågnede hun med et skrig. De gode nyheder er, at jeg tror hun endelig sover. Klokken er nu 23:05. Det var vist også på tide! Mine skuldre sidder helt oppe ved ørene, fordi jeg også i eftermiddag, måtte sidde med hende 1½time imens hun sov. Det var der, jeg skrev historien om pletten ( i en meget akavet stilling), som egenligt skulle have været en kritik af Ekstrabladets endeløse række af usmagelige forsider på bekostning af ofrene, og os der ikke vil have de dårlige nyheder smækket op i synet. Der kan man se, hvad små børn gør ved éns hjernekapacitet.

Pletten


"Syv drenge voldtager ni-årig pige". Mine øjne læste det, men min krop tog budskabet ind og reagerede med en slags smerte. Jeg havde ikke mærket smerten på den måde før. Den var anderledes og større. Jeg gik hjem i forundring, men fandt ingen klarhed. Et par dage senere kom jeg i tanke om den mærkelige plet på brystet. Den var kommet til syne under min første graviditet, men nu havde den vokset sig større. Først kunne jeg ikke lide at se på den, og jeg ignorerede den i spejlet. Men en dag, da jeg tog min bluse af, var den blevet så stor, at jeg kunne se, hvad det var. Det var en mærkelig tæt skrift, knudret som rødderne på et træ, sort og brun efter hudens bevægelser. Jeg studerede den længe for at tyde de mærkelige bogstaver, men pludseligt trådte ordet frem fra det skjulte, idet bogstaverne et for et dukkede op. F O R Æ L D E R. En del af mig brød sammen i tårer og en anden del begyndte at forstå. Jeg prøvede at gnide på pletten, for at få den til at gå væk. Men det var som om, at pletten hele tiden fik næring og voksede sig større. Nogle gange gjorde det frygtligt ondt i den, så jeg ønskede, at den aldrig havde indtaget min krop. Men stille og roligt, lidt efter lidt, begyndte jeg at vænne mig til den. En dag så jeg den i spejlet og formen havde ændret sig. De knudrede rødder havde rettet sig ud og strakte sig op i en mærkelig spids. Jeg tænkte længe og grundigt på, om jeg skulle få den fjernet, for pletter som denne kunne ødelægge éns sjæl. Men jeg vidste også, at hvis jeg fjernede den, ville jeg miste en stor del af mig selv. Pletten var ikke længere overfladisk, men strakte sig langt ind i hudlagene. Efter mange dage og hårde nætter besluttede jeg, at selv om pletten måske kunne tage mit liv og sjæl, så ville jeg beholde den. Den var uundværlig. Mange år gik, og jeg var så vant til pletten, at jeg aldrig kiggede på den. Selv smerten, der nogle gange blev meget intens, havde jeg lært at leve med. Måske kan du forstå min overraskelse, da jeg en dag tilfældigt strejfede den med mit blik, og så at den igen havde ændret sig. Bogstaverne var væk. Men de udstrakte rødder snoede sig om hinanden til en fælles stamme for videre at svinge ud og dele sig i et smukt netværk af fine små grene. Jeg begyndte at græde, idet jeg forstod, at det jeg engang havde været ved at fjerne, var begyndelsen på det smukkeste træ der findes.

onsdag, oktober 25, 2006

Huskebesvær


Til jul ønsker jeg mig en opslagstavle, der kan læse tanker. Så behøver jeg ikke bruge så meget af min dag på at huske, hvad det nu var jeg skulle købe, ordne, fikse, få styr på. Jeg kunne selvfølgelig begynde at bruge den kalender, jeg har liggende, men det hjælper mig ikke så meget, hvis jeg ikke kan huske, hvad det var, jeg skulle huske at skrive ned:-)
Dette indlæg er en del af en udfordring, som jeg deltager i.

Er du posesnob?


Da jeg var yngre, og mere korrekt: TEENAGER, nægtede jeg pure at gå rundt med en "Netto"pose. Det var en dybt ydmygende oplevelse, hvis jeg ikke havde andre alternativer. Vi havde ikke mange penge i vores familie og handlede altid i Netto. Det var ikke i kurv, men en hel indkøbsvogn af gangen, den første i måneden. Jeg ville have ærget mig grueligt idag, hvis jeg var kommet til at stå bag sådan en kunde ( måske også bandet og svovlet i mine tanker, på en ærbar måde:-), hvis det er muligt) . Men i hvert fald forbandt jeg ikke noget positivt med den pose. Siden da er jeg blevet lidt klogere. Min æstetiske sans er da mest til elegante poser, med snorehank og designermotiver, men jeg er ikke bange for at anerkende, at jeg ikke har råd til at handle de steder (endnu). Netto ligger 30m væk og er derfor vores stamsupermarked. Det er jeg ikke bange for at stå ved. Og for det meste er jeg revnende ligeglad med, hvilken pose jeg har med, så længe der ikke er huller i!

Eowyn

Eventyret venter den, som forstår at gribe det.

Knud Rasmussen

Jeg er en kvinde


Det er fedt at være kvinde. Smukke, kurvede former. Fortryllende hår i farver fra efterårets glød til markens gyldne korn. Øjne der blænder, glimter og charmerer. Personlighed der er kysk, flammende, stram, genert, fri, bedårende og skarp. Mange mænd har nok fundet ud af, at en kvinde ikke kun er én men mange. Hun favner vidt og bredt og føler med en dybde, der er helt uforståelig. Kvinder er mytiske, men almindelige, fascinerende, men også kedelige, og det er det der tiltrækker det andet køn. De er aldrig helt sikre på, hvem hun er. Svingninger, det er kvinden bygget til. Hendes krop den bølger med cyklus, med former og med alder. Hvem elsker ikke bølgernes brusen?

tirsdag, oktober 24, 2006

Nyt om de små



Vi læser bog med Philip hver aften. Det er en af de hyggeligste stunder på dagen. Jeg nyder, at sidde tæt sammen og tale om billederne. De bøger, der er gode lyde til, elsker han mest. Vi har en lille bog om en dreng, der er i parken. På et tidspunkt snuser en hundehvalp til drengens bamse. Så snøfter jeg godt og grundigt samtidig med, at jeg "snuser" til Philip. Det er han helt vild med. Når han ser bogen, snøfter han allerede i forventningens glæde.

Clara er begyndt at samle læberne og puste luft ud. Jeg ved ikke, om det er fordi hun igennem længere tid har set sin bror spytte..meget. Jeg er begyndt at give hende sveskemos, da hun har været generet af forstoppelse. Men hun er ikke glad for smagen!

Helt oppe og køre!


Træt. Udmattet. Afhængig. Blev oppe til kl.1 i nat, fordi jeg lige skulle redigere lidt og lige tjekke andre blogs...lidt. Det er fedt at være blog-ejer, men jeg skal lige lære at styre mit forbrug. Igår skiftede jeg til Beta-blogger, og jeg var sandt at sige helt oppe og køre! Layout er virkelig blevet brugervenligt. Og så til mig som er så visuel! Det var lige før jeg hoppede af glæde. Brugte nærmest hele dagen igår med øjnene klistret til skærmen. Til jer der ikke har skiftet endnu: "Prøv det, prøv det, beta rocks"!

Ved du, hvor du er på vej hen?


mandag, oktober 23, 2006

Støvsugning og massage


Kristian og jeg har aftalt, at vi hver mandag skal overraske hinanden ( efter 7 års ægteskab er sådanne arrangementer nødvendige). Overraskelse bliver det jo ikke helt, men det gælder om at gøre noget der er "out of character"- agtigt, noget den anden i hvert fald ikke forventer. Breve, gaver, blomster osv. tæller selvfølgelig også ( jeg håber, at han læser det her). Idag støvsugede Kristian:-). Det var faktisk en ret god overraskelse, for jeg elsker, når der er pænt og rent herhjemme. Smilende smileys kommer ikke så tit på besøg. Om lidt skal Kristian have massage, det ved han ikke endnu. Ti-hi.

Patogenernes indmarch


Sygdomsfrekvensen er steget væsenligt her i husholdningen i løbet af den sidst måned. Det er tydeligt, at vejrets forandring har stor indflydelse. Da jeg begyndte på medicinstudiet, for hvad der føles mange år siden, blev jeg lidt mere bacille-angst og vaskede hænder langt oftere end før. Jeg holdt øje med andres hænder, hvis de var forkølede, og krympede mig, når folk omkring mig hostede i bussen. Men min bevidsthed reducerede også mine sygedage. Der var ikke længere så mange forkølelser og influenzatilfælde. Nu er det så, at jeg har fået to dejlige skabninger ind i mit liv, og dem kan jeg jo ikke nægte at røre ved, bare fordi de er syge. Tværtimod sidder jeg mere med dem, og omslutter dem med kys og kram, så de føler tryghed og varme. Derfor er det nærmest en spiral uden ende hele vinterhalvåret. Det nyeste er, at vi har fået endnu en lille person i vores familie, der kan smittes. Vores lille Clara. Så når Philip endelig er sygdomsfri, skal hun nok begynde. Lige nu er hun blevet smittet med forkølelse. Philips næse er det rene snot, og han vil jo gerne kysse og omfavne hende, så det er svært at undgå. Men nu må jeg lige holde op med at tage sorgerne på forskud. Det er jo ikke sikkert, at Philip bliver lige så ofte syg som sidste år. Og nu bliver det jo snart jul:-)

1.( Undskyld til alle der hader tidlig julestart)

2.( Billedet: influenzavirus)
3.( Definition på et patogen: Enhver organisme med potentiale til at forårsage sygdom)
4.( Vidste du? At hvis dit barn har grønt snot, så kan du være glad. For det viser, at deres immunsystem virker! Det er nogle bestemte celler ved navn neutrofile granulocytter, der især nedkæmper bakterier men også vira, der udstødes som pus.)

søndag, oktober 22, 2006

Overfald!

Er der noget bedre end at blive spist af sin datter?

Skæbnen eller et tilfælde?


Da jeg var 21 år, tog jeg til Sydafrika med en veninde. Vi havde mange spændende oplevelser i Johannesburg og videre til Kruger Nationalpark, hvor vi var på safari. Det var en uforglemmelig oplevelse. På rejsen videre rundt i Sydafrika, står jeg på et tidspunkt ud af bilen og går over på den modsatte side af vejen for at kunne tage et bedre billede af bjergene i baggrunden. Efter at jeg har taget mine billeder, ser jeg mod venstre, der er fri bane! Jeg skal lige til at træde ud på vejen, da en kæmpe lastbil drøner lige forbi mig. I sydafrika kører de i venstre side af vejen. Hvorfor jeg skulle overleve, ved jeg ikke. Men én ting er sikkert, jeg var kun millisekunder fra at være død.

Udlændinge er også gode mennesker!


Danmark, Mit land. Danmark, Deres land. Danmark, Vores land. Er det bare mig, eller er vi på vej ud på et skråplan? Dansk Folkeparti har alt for meget magt. De opildner de udlændinge der i forvejen er på krigsstien, og får de gode, hårdtarbejdende udlændinge til at føle sig udstødt. Deres populistiske udtalelser gør skellet mellem udlændinge og danskere større. Jeg må indrømme, at da DF indgik et tæt samarbejde med regeringen, tænkte jeg, at det var godt at udlændingepolitikken blev strammet op. Som borger i KBH havde jeg haft flere dårlige oplevelser, der gjorde mig bange for udlændinge ( unge mænd/drenge især). Men efter nogle år med deres politik, kan jeg se, hvor det bærer hen. Og det er ikke et godt sted. Der er mange af os, der slet ikke deler de kraftige holdninger om udlændinge, der bygger på fordomme, og på de udlændinge der begår kriminalitet. Men det er helt sikkert, at der vil komme flere ud i kriminalitet, og vel at mærke terrorisme, hvis folk bliver ved med at støtte et parti, der langer ud efter og håner udlændinge. Før hellere Danmark tilbage til det vi var kendt for før. Nemlig åbenhed, tolerance og velfærd. Det irriterer mig, at Dansk Folkeparti har det navn. For der er intet "Dansk"over det.

( Det er ikke meningen, at min blog skal være politisk, men det skulle bare siges!)

lørdag, oktober 21, 2006

Ude at køre med de skøre


Når vi er ude at køre i vores lækre Toyota Carina fra 1994, hænder det, en gang imellem, nu og da, en sjælden gang, at Kristian bliver en smule ophidset. Tonerne danser lifligt i bilen i få sekunder. Når der er en anden bilist, der irriterer Kristian ( let irritation), plejer han at sige: "Hvad så Fætter Guf"?! Den anden dag sagde Kristian:"Hvad så Mester Jacob"?! Jeg kunne ikke lade være med at le. Godt nok, er fætter guf lidt morsomt, men Mester Jacob! Den kommer vist fra indoktrinering med "Åh Abe" cd og sang for Philip.

Kl.5.30


At vågne i mørket, med koldsved og krampende ventrikel. At sidde på det kolde linoleumsgulv stirrende på det hvide, hule porcelæn. At se ind i spejlet, bleg, med mærkelige rander. Gennemsigtig. At mærke gulvet sejle afsted mod køkkenet i det fjerne. Et par hvide kompakte kemikalier på tungen bruses ned i dybet. At vente på ventriklens reaktion uden held. At gå ind i mørket igen på vandring mod søvnen. De andres tunge, trygge åndedræt. Smerte og bølgende øjne nu en drøm.

fredag, oktober 20, 2006

Kunst til salg!


Her vises 2 smukke malerier af den berømte kunstner Knud S. Holmboe. Byd endelig! Måske bliver du den heldige ejer.

Blog blig blag


Hvad siger det om mig, at jeg lå hele natten og drømte om blog-det ene og blog-det andet? Måske er jeg blevet blog-besat! Lige nu er jeg besat af mine svigerforældre. De fylder hele sofaen og spiser vores mad. Gad vide om der findes rengøringsmidler mod svigerforældre?

torsdag, oktober 19, 2006

Gode aber hænger ikke på træerne


Aber eller venner?
Det er én og samme ting.
Hvem kan leve uden?

Tågen letter


Endelig! Dagen er kommet, hvor noget af min frihed er genvundet! Philip er helt rask og er i dagpleje idag. Det er dejligt både for ham og mig, for vi var vist begge begyndt at kede os grueligt. Alligevel kan jeg da godt savne ham lidt, fordi det er tydeligt pga. freden og roen, at han ikke er her (typisk mødre). Nej, alle forhold har godt af en vis portion adskillelse. Nu kan jeg så nyde at gå og gøre rent efter de mange dage med sygdom. Jeg tror faktisk, at jeg vil nyde det lidt, bare fordi det ikke er det samme, som det jeg har lavet de sidste mange dage. En smule tragisk. Men det skal lige siges, at humøret er højt!

onsdag, oktober 18, 2006

Nyt fra den kommende Doktor Maria


Når nu hjernen er sådan et yderst vigtigt organ, kunne Vorherre så ikke have skabt den lidt pænere? Det kunne da være rart, hvis man kunne SE, hvilket organ der styrer showet.
venlig hilsen

Æstetikeren

tirsdag, oktober 17, 2006

Champions League


På vegne af min mand, der sidder her i sofaen og "græder", vil jeg bare sige: Ærgeligt, ærgeligt! Fodbold er åbenbart en hård og grusom verden.

Billede af MIG

Hurra! Jeg har fået billede på min profil. Man bliver vel hele tiden klogere. Ingen smarte kommentarer!

Min far


Min far: Finn Dalum Larsen er født den 13.april 1950. For dem der ikke kan regne: 56 år. Han er en mand med mange kvaliteter bl.a. en storartet fantasi. Det betød mange hjemmelavede godnatfortællinger, om folk der boede inde i træerne og utallige andre spændende detaljer, jeg slet ikke kan huske længere. Men spørg min forfatter-søster, hun har nok indsat mere af den slags i hendes hukommelse. Hans store fantasi er kombineret med et indre legebarn, og derfor kan jeg tydeligt huske de fleste af Amagers legepladser, kæmpe tårne af klodser, sandkasseleg med golfkugler, mange timer tegning osv. Desuden har computerspil, siden de kom på banen, altid fyldt meget i perioder af min fars liv og derfor også vores. Min far og jeg har begge en forkærlighed for et spil, der hedder Myst. Det er et spil med smukke mystiske verdener, med en historie der skal løses ved utallige mind games, koder og diverse. Det kan tage mange timer at løse et enkelt puzzle i historien, så det kræver en vis portion stædighed( og tålmodighed). Uden at prale alt for meget, vil jeg sige, at mellem min far og jeg, har min far klart været mest tilbøjelig til at finde løsninger på nettet! Tilfredsstillelsen ved at løse én af opgaverne er virkelig høj. Jeg har i hvert fald følt mig temmelig genial flere gange. Spillets sværhedsgrad er dog lidt urimelig, for man bliver nødt til at snyde for at gennemføre. Jeg ved godt, at det lyder som en dårlig undskyldning, men prøv du bare selv! Ellers er min far en mand der følger med teknikken. Han er kendt på den skole han arbejder (ja, han er folkeskolelærer), for at gå med Ipod (mp3afspiller) og han bliver mobbet, fordi hans mobil flere gange har ringet til lærermøderne. Han er dog en effektiv lærer og har i løbet af få år på en ny skole opnået store ansvarsområder. Siden han blev skilt fra min mor har han genoptaget gamle interesser. Så han går til standarddans og karate udover den fitness han dyrker. Behøver jeg at sige, at han har tabt sig meget og efterhånden ser helt godt ud:-) Det var selvfølgelig sørgeligt, at han blev skilt fra min mor, men de har begge lært meget. Min far har indset nogle vigtige ting som gør, at jeg kan snakke med ham i dybder, jeg før ikke troede muligt. Af sjove ting kan der nævnes, at min far er glad for at gå med kasket også til habit, og han spiser hjemmelavede burgere til alle måltider( i hvert fald igennem de sidste mange måneder). Der er ikke så meget hår tilbage på hovedet, men til gengæld mere fyld mellem ørene. Sidst men ikke mindst er min far en stor romantiker. Dette kommer fx til udtryk i hans digteskriveri og hans galante væsen, når vi er i byen sammen. Han insisterer på at betale og behandler én som en dame. Det er min far.

Spærret inde siden fredag


Gad vide, hvordan det føles, at mærke vindens friske pust? At se træernes blade dale ned på fortorvets grå sten? Mon bladene er blevet mere gule, røde eller brune siden sidst? Har folk omkring taget meget tøj på, fordi vinden er kold og bidende eller måske bare en let trøje, da solen luner igennem? Er der mon travlt i Netto idag? Har de sat nye varer op, eller mangler der mælk og kød som sædvanligt? Mon børnene i dagplejen hygger sig, eller savner de Philips fjollehumør? Måske kan man dufte bagerens brød og pizzariaets stærke hvidløg. Måske føles gaden travl, eller slentrer folk langsomt afsted?
Gad vide, hvornår jeg igen får lov til at skue himlens fantasiske blå?

mandag, oktober 16, 2006

"Den lille hjælper"


Philip er begyndt at ville hjælpe til herhjemme. Det er super hyggeligt. Han elsker at dække bord og bære ud bagefter. Så kommer han slæbende med en liter mælk og siger: "meget stor" med en stolt stemme. Selv om han har været syg de sidste par dage, hjalp han idag med opvasken. Så rækker han mig de ting der står på bordet eller lægger dem ned i vandet selv. Han morede sig specielt i aften med at ploppe bestik ned i vandet, så det sprøjtede på bordet og mig!.
Det er sjovt, hvordan man ubevidst kan give sine børn samme slags tøj på som én selv. Clara har endda også haft en stribet bluse og cowboybukser på.

Fattig eller ej?

Hvorfor betyder penge så meget? Jeg føler mig lidt fanget af vores økonomiske situation. Det jeg mangler er lige det overskud der gør, at vi kan tage på ferie og opleve noget nyt. Jeg savner eventyr, oplevelser, inspiration, frihed...No wonder! med børn og udpræget rutineliv. Men jeg må væbne mig med tålmodighed, for der går nok nogle år endnu. Det handler jo også om prioritering, og vi har været tilbøjelige til at vælge materielle goder før oplevelser. Dumt, for det er ikke dem man husker. I det hele taget ved jeg godt, at jeg er lidt utaknemlig, for vi mangler jo ikke noget, men folk omkring os har så mange penge, og det kan godt skabe en fattigdomsfølelse indeni. Kigger jeg på billeder af fattige fra U-lande mindskes denne følelse, og jeg indser, at jeg hellere burde give flere af vores penge væk.

søndag, oktober 15, 2006

Piger!

Jeg hører Philip græde inde fra stuen, og undrer mig lidt, da jeg normalt er bange for, at han er ved at "lege" med Clara. Med hastige skridt kommer jeg ind i stuen og ser Clara med Philips lokomotiv i munden. Det er faktisk ret komisk. Toget er elektrisk og fanger derfor Claras opmærksomhed. Hun har lige hapset det, for at sige det med Philips ord. Billedet er taget en halv time før og det er tydeligt, hvor optaget Clara er af toget!

History of violence


Jeg så "History of violence" igår sammen med Kristian. Den var langtrukken i første omgang. Havde to klamme lange sexscener, som formåede at overskride min tærskel. Samt et par voldelige scener, hvor Viggo Mortensen fx smadrer næsebenet op i hjernen på en gangster. Den misser totalt at følge de spændende aspekter af plottet, men afslutter dem for hurtigt. Ærgeligt, jeg havde håbet på at se en god film.
Har I en mening om den?

Indkommende besked

Bip, bip bip...Lørdag Philip syg med feber....Vågner kl.23:30...Vækker Clara kl.23:32...Fjoller mærkeligt rundt...Spiser chokolade og is...Taler nonstop, måske af sukker, måske af feberen...Grineflip....Teletubbies....Godnat....kl.0:37 Clara vågner igen...Nægter sut...Amning...kl.et eller andet Clara vågner igen græder...Amning..Sover i vores seng til 5:30..Philip vågner...Falder i søvn i vores seng..Clara vågner...Bip,bip,bip, over and out.

fredag, oktober 13, 2006

Friske billeder fra igår

Philip er stadigvæk igang med at finde bær og trampe på dem. Jeg prøver, at lade ham gå selv hele vejen hjem, men det tager 1½ time at gå en 20 min. tur så man kan med god grund sige, at min tålmodighed bliver testet. Jeg har besluttet, at det ikke er det værd. Det er bedre, at jeg har lidt positiv energi tilbage, når vi kommer hjem. Heldigvis bliver det nok snart nemmere at komme hjem, for det tynder kraftigt ud i bærrene på buske og træer.





Det bliver altid et genialt billede, når man holder kameraet ud selv:-)













Clara er kommet op og sidde i barnevognen. Hun nyder at betragte omgivelserne. Da jeg hentede Philip med hende igår, grinede hun hver gang hun så ham gå rundt nede ved siden af barnevognen. Det var virkelig sødt.