Hvorfor læge?

Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv, og ikke så mærkeligt tit under eksamenslæsning. Det er benhårdt at læse til læge, og hvis der er nogen, der siger noget andet, er de enten karlsmarte eller bare mere intelligente end mig. Det sjove er, at man fortsætter, og torturerer sig selv med tykke bøger udenadslære. Ikke nok med det, kan man risikere liv og lemmer ved øvelser i fysiologi (i hvert fald flere græshopper, frøer og rotter). Er man vild med dyr, skal man nok ikke vælge at forske. Der er flere grunde til, at jeg fortsætter, og det er tildels den formue, jeg har brugt på bøger, og ligeledes det blod, sved og tårer jeg indtil videre har måttet lide. Jeg håber, at I kan se gennem linierne i dramatikken. På et tidpunkt inden længe nærmer jeg mig 2. del af uddannelsen, hvor jeg får æren af at betræde hospitaler. Det glæder jeg mig virkelig til, efter denne lange vandring i teori. Det hjælper ikke, at jeg har haft 2 barsler midt i det hele. Men jeg regner med, at jeg kører derudaf, når jeg kommer tilbage. Jeg tror og håber på, at jeg kan blive en god læge. Den lille praktik jeg var på sidst (14 dage på Roskilde Amtssygehus) gav mig gode forhåbninger. Når jeg er tilstede hos patienter, kan jeg mærke, hvad der driver mig. Det er følelsen af at gøre nytte, at vise omsorg, at gøre en forskel. Derfor!