Humøret er steget lidt siden sidst. Vi var i dyrehaven med Philip, og det var skønt, at gå under træernes skygge. Der er noget forunderligt ved efterårets farver. Det er en smuk årstid. Mærkelige svampe der vokser op rundt omkring. Spændingen ved ikke at vide om de indeholder en gift, men da jeg alligevel nøjes med at kigge på dem og lader mig fascinere er det jo også ligegyldigt ( jeg kan godt genkende fluesvampene). Jeg elsker skoven og dens mystik. Glæder mig til børnene er store nok til at komme med på telttur. Der er ikke noget så hyggeligt, som at stirre ind et lejrbål og opleve flammernes dans. Philip ville elske det. Vi samlede nogle kastanjer til ham, imens vi gik hjemad. Han sad i klapvognen og kiggede op på os med glimtende øjne og et smil kun børn kan give. Kastanjerne der lå i hans skød var en dyrebar skat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar