Da jeg var yngre, og mere korrekt: TEENAGER, nægtede jeg pure at gå rundt med en "Netto"pose. Det var en dybt ydmygende oplevelse, hvis jeg ikke havde andre alternativer. Vi havde ikke mange penge i vores familie og handlede altid i Netto. Det var ikke i kurv, men en hel indkøbsvogn af gangen, den første i måneden. Jeg ville have ærget mig grueligt idag, hvis jeg var kommet til at stå bag sådan en kunde ( måske også bandet og svovlet i mine tanker, på en ærbar måde:-), hvis det er muligt) . Men i hvert fald forbandt jeg ikke noget positivt med den pose. Siden da er jeg blevet lidt klogere. Min æstetiske sans er da mest til elegante poser, med snorehank og designermotiver, men jeg er ikke bange for at anerkende, at jeg ikke har råd til at handle de steder (endnu). Netto ligger 30m væk og er derfor vores stamsupermarked. Det er jeg ikke bange for at stå ved. Og for det meste er jeg revnende ligeglad med, hvilken pose jeg har med, så længe der ikke er huller i!
4 kommentarer:
Ja du var sku bindegal med de poser... i bakspejlet er det go griner.
Teenagere er bindegale:-) Mange af dem i hvert fald.
Jeg har to meget elegante poser. De er i sort lak, købt i dyre domme formedelst 5 og 10 kroner i Tiger. Jeg føler mig som en hel million, når jeg skridter gågade af med sådan en på armen. (Det skal dertil siges, at jeg vender siden med logoet indad, så jeg har måske alligevel et lidt ambivalent forhold til poserne).
Nåh, så der er alligevel en posesnob gemt i dig!:-)
Send en kommentar