Kan ikke mere

Da Clara vågnede kl.00:00 i nat ( havde sovet en time) var jeg på sammenbruddets rand. Hun havde forinden skreget næsten hele aftenen. Jeg troede og håbede på, at hun var så træt, at hun ville sove igennem eller i hvert fald til kl.2-3, men nej. Igen skreg hun hjerteskærende med det samme. Skriger normalt aldrig. Jeg tog hende over i sengen, kunne intet gøre var lammet. Tænkte på, at enhver optimist ville være brudt sammen nu. Ingen halvfulde kopper. "Grib nuet", de mest latterlige og dumme ord. Jeg ønskede nuet laaangt væk. Kristian blev nødt til at tage hende. Hun vågnede og skreg nogle flere gange. Tiden stod stille, men mørket forsvandt alligevel. Hun virkede lidt bedre til morgen, men disse anfald af smerte og diarré fortsætter. Jeg ringede til vagtlægen og vi skal derop om lidt. Håber at det ikke bare bliver et ligegyldigt besøg, men at de kan gøre noget for min datter, der lider. Mine ressourcer er brugt op. ...Mentalt og fysisk.....Tårerne en ven.