lørdag, oktober 28, 2006

Stakkels mor!

Philip har nogle sjove opfattelser af tingene og er dog meget logisk i forhold til hans tankegang. I lang tid, havde Philip nogle store myggestik på benene som han kløede sig i. Derfor havde han en del små sår. Mange gange om dagen viste han mig dem og sagde:"Av"! En dag da Philip sad på skødet af mig, kiggede han på min hud omkring udskæringen i min bluse og sagde igen:"Av"! med et meget medfølende blik. Jeg har mange små skønhedpletter rundt omkring. Han forstod ikke i første omgang, at det ikke var sår. Efterhånden har han godtaget det, men det har taget os lang tid at få ham overbevidst om, at det bare er "prikker"(skønhedspletter). Jeg ved ikke, om jeg glæder mig til eller frygter den dag hvor:" Hvad er det"? udskiftes med "Hvorfor"? Men han er dejlig og fascinerende at følge.

Ingen kommentarer: