En bog eller to

Her kommer så det slettede indlæg. Genskrevet efter bedste evne:-)

Jeg var på biblioteket med børnene i dag på vej hjem efter afhentning af Philip. Det var egentligt ikke meningen. Vi skulle skynde os hjem så hurtigt som muligt, for Clara var klar til mælk, og jeg havde ikke lyst til en skrigende baby hele vejen til Rodosvej. Det var det, jeg forklarede Philip på 2-årigt sprog. Philip fløj op i søskendesædet og så løb jeg ellers af sted. Lige noget for en lille dreng. Det gik derudaf med stor fart, og Philip morede sig kraftigt. Ind imellem lidt skuffet over alle de farver bær han missede. Da vi som sædvanligt kom forbi biblioteket, sagde Philip for første gang ”tek”. Det er også et svært ord. Det var tydeligt på hans bedende øjne og pivetone, at han meget gerne ville derind. Da var det, at jeg kom i tanke om, at der var en sofa i børneafdelingen, så jeg ville godt kunne amme. Sejr til Philip. Efter kort tid derinde, kunne jeg se hvor vant han befandt sig derinde. Men han kommer der også med dagplejen. I lang tid, har jeg ikke haft ham med, men har selv lånt bøger til ham. Jeg havde pludseligt en ”stor” dreng med, der straks fandt nogle bøger på hylden, som han gerne ville læse. En med traktorer og en der hed ”Min lillesøster er en engel”. Ret morsomt. Jeg tror ikke, at han havde valgt den, hvis han kunne læse, selv om han generelt er vild med hende. Clara studerede grinende nogle svævende skyer i loftet og en dukkeengel. Philip gav hende også nogle bøger, som hun gladelig spiste. På et tidspunkt bad jeg Philip om at hente en bog. ”Den med anden på”: sagde jeg. Straks kastede en 3-årig pige sig over bogen og moren sagde til hende:”Jaa, vil du gerne låne den”?. Jeg kogte indeni, men kunne ikke se meningen med en konflikt og Philip var alligevel ikke så oprevet som jeg var. Efter et par minutter lå bogen på gulvet efterladt. Den kom listigt op i mine hænder. Vi strøg lidt mere roligt hjemad, med en pose bøger og 2 DVDer: Kaj og Andrea og Bamses Billedbog. Hjemme satte vi hurtigt Kaj på fjernsynet, for jeg var lidt spændt på Philips reaktion. Han har nemlig kun kendt Kaj på nettet. Det blev da også til nogle gode grin. Philip var helt vild, da Kaj fik spindelvæv i hovedet og måtte ryste det kraftigt, for at det kunne komme af igen. Men da Andrea fløj rundt i en flyvemaskine, som de havde fundet på loftet, var Philip ekstra begejstret! Hvis billedet kun var med Kaj, stillede han sig tæt op af skærmen og prøvede at skæve ind, for mon ikke Andrea fløj rundt lige omme bagved? Jeg kan godt huske, at jeg prøvede det samme selv. Fornemmelsen af at man nok lige kunne se det, hvis man var helt tæt på og kiggede til siden. Dengang var der sort-hvid fjernsyn. Hold op, hvor er jeg gammel! Bamses Billedbog var også et stort hit. Jeg kunne flere gange høre hans latter helt ud i køkkenet. Men alt i alt en hyggelig aften. Nu hviler fred over land og by. Sovende børn er nu dejlige!:-)