Lige nu sidder jeg og kaster pebernødder ned i det store gabende hul. Snart er der kun de tre marcipansnebolde tilbage "desværre":-) Clara vågnede lige før, da jeg endelig havde fået sat rumpetten i sofaen. Jeg debatterede frem og tilbage med mig selv, om jeg skulle tage hende op eller ej. Men nej! Nu havde vi jo lært hende, at hun ikke skulle tages op. God beslutning, for hun sov hurtigt igen. Vores strenge disciplin er ved at slå igennem. Næste projekt er gået igang: Ingen natamning. Sidste nat sov jeg derfor på sofaen og Kristian tog tørnen med hende. Hun græd af to omgange ialt 1½ time. Gad vide hvad natten bringer denne gang? Forhåbenligt bliver grædetiden reduceret. Jeg glæder mig helt vildt til hun sover lige så godt som Philip.
2 kommentarer:
Held og lykke med det, kan godt huske da jeg skulle lære min søn at falde i søvn selv.
Hvor kan mødre dog være ubarmhjertige, men det kan de små terrorister sandelig også. Du må godt lige få hende vænnet fra inden jul, ik' ?
Send en kommentar