Turen gik til Flensborg idag. Det var rart at komme ud og opleve noget nyt. Jeg har været der før, men kun for en kort stund, så det var dejligt at kunne nyde byens atmosfære uden stress og jag. Kristian og jeg slentrede bare derudaf med hver vores klapvogn. Den tid hvor man kunne holde hinanden i hånden og kigge hinanden dybt i øjnene er forlængst forbi. Det er da også okay, når bare vi kan finde stunder alligevel for os selv. Vi fandt tilfældigt en lækker is-cafe. Det var mest fordi vi skulle finde et sted, hvor Clara kunne få sin grød. De havde en is der ved synet af ismontren kunne friste enhver mand. Smagen levede fuldt op til synet, den var simpelthen vidunderlig. Selv frugtisen var god. Lige tilpas: Ikke for meget ægte frugtsmag og ikke alt for kunstig! Philip var også ret vild. Vi har taget nogle billeder, hvor Philip har kastet sig over min isskål for at skrabe resterne af. Det er ellers ikke noget han plejer at gøre:-)
Da vi nåede ned i den anden ende af gågaden (den var temmelig lang) kunne jeg mærke at min energi var sluppet op. Havde måske overvurderet mig selv og glemt den sidste uges sygdom (jeg er stadigvæk lidt tilstoppet). Det bedste var, at vi havde parkeret et stykke væk fra centrum helt oppe på toppen af byen (gratis parkering). Tanken om at bestige det bjerg med en klapvogn var ikke til at bære. Oh well, jeg havde ikke noget valg. Skulle jeg sætte mig ned og vente på at Kristian hentede bilen eller tage mig sammen og bide i det sure æble. Jeg valgte det sidste. Mere fordi jeg ville kede mig til døde i den tid kristian var væk. Min tålmodighed kan række langt, men ikke så langt.
Nu siger vi snart farvel til mine svigerforældre og drager hjem igen. Imorgen er sidste dag i Esbjerg, Tiden er gået hurtigt, men det synes jeg altid den gør. Med de to rollinger er vi travlt beskæftiget:-)! Det er altid lidt sørgmodigt, men også rart at komme hjem. Desværre venter julepynten på at blive helt pakket ned. Vi nåede kun lige at komme af med juletræet.
Godnat og sov godt. I må se billederne, når jeg er kommet hjem.
Da vi nåede ned i den anden ende af gågaden (den var temmelig lang) kunne jeg mærke at min energi var sluppet op. Havde måske overvurderet mig selv og glemt den sidste uges sygdom (jeg er stadigvæk lidt tilstoppet). Det bedste var, at vi havde parkeret et stykke væk fra centrum helt oppe på toppen af byen (gratis parkering). Tanken om at bestige det bjerg med en klapvogn var ikke til at bære. Oh well, jeg havde ikke noget valg. Skulle jeg sætte mig ned og vente på at Kristian hentede bilen eller tage mig sammen og bide i det sure æble. Jeg valgte det sidste. Mere fordi jeg ville kede mig til døde i den tid kristian var væk. Min tålmodighed kan række langt, men ikke så langt.
Nu siger vi snart farvel til mine svigerforældre og drager hjem igen. Imorgen er sidste dag i Esbjerg, Tiden er gået hurtigt, men det synes jeg altid den gør. Med de to rollinger er vi travlt beskæftiget:-)! Det er altid lidt sørgmodigt, men også rart at komme hjem. Desværre venter julepynten på at blive helt pakket ned. Vi nåede kun lige at komme af med juletræet.
Godnat og sov godt. I må se billederne, når jeg er kommet hjem.
1 kommentar:
Tusinde tak for jeres besøg. Det var en god oplevelse at huse jer alle fire. Børnene er så søde begge to. De larmer jo næsten ikke.Og de har begge så let til smil. Tak for jer alle fire. Vi glæder os til at se jeg igen. Nu håber vi, at du snart bliver helt rask, så du kan holde ud.
Tak for jer.
Farfar.
Send en kommentar