Jeg var enormt bange for at komme sidst inden dagen oprandt. Men da jeg så alle de andre løbere, blev jeg lidt mere rolig. Alligevel løb jeg noget hurtigere end jeg plejer, fordi jeg følte at jeg blev overhalet af mange. Noget af ruten var på hestesti så jorden var enormt blød og hård at løbe i, men jeg klarede skærende. Da jeg så det sidste skilt" 4 km" løb jeg endnu hurtigere, da jeg tænkte at målet snart kom. Puha mine ben syrede til alt for hurtigt, men jeg kunne se børnene der stod og heppede ved mållinien, så jeg måtte knibe balderne sammen det sidste stykke af ruten:-)
Endelig i mål! Det føltes fedt at klare løbet med en personlig rekord. Jeg har aldrig presset mig selv så hårdt før. Fed oplevelse. Jeg skal helt sikkert være med til flere løb næste år. Især de store dameløb:-) Og mine unger og Kristian var så søde. De var stolte af mig:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar