Hvad er det fornøjelige ved at tage sine forældres sko på? Jeg gjorde det selv, da jeg var lille. Vi har nok allesammen prøvet det. Vi forguder vores forældre og vil være lige som dem ( i hvert fald imens vi er små). Når Philip står der i sin fars sko, tænker jeg på den udvikling, der venter ham og som går alt for hurtigt. Det virker overvældende at se den forskel der er mellem Philips små fødder og hans fars str. 43 herrefødder.Lige nu kan jeg lede ham på vej, men når han bliver ældre er det ham selv der skal vælge. Bare han nu går i de rigtige fodspor. Ikke nødvendigvis vores, men dem der fører ham frem til at blive et helt menneske.
Mine tanker er ikke nye og revolutionerende, det er forældreskabets gave og smerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar