søndag, december 03, 2006

Min svigerfar


Her er manden der er far til min mand: Knud Søltoft Holmboe født den 30. september 1934 om eftermiddagen.


Jeg har valgt at bringe 10 vigtige punkter om ham, til skræk og advarsel for folk der ikke kender ham:-)

1. Han er meget kærlig og følsom og øser ud af denne varme. Der falder altid en tåre, når vi tager hjem fra Jylland.

2. Han er god til at slå græs. Græsplænen i kvaglund, Esbjerg er en af de flotteste private plæner jeg har set.

3. Han spiser osteskiver uden brød med masser af salt på.

4. Han kalder alle sine svigerdøtre for "den værste af dem alle".

5. Han er under tøflen og er stolt af det.

6. Man skal ikke følges med ham i Esbjerg, for han kender nærmest alle mennesker og stopper op for at snakke med dem. Ja, også fremmede. ( Chok for en københavner som mig)

7. Han er vild med grønne Sun Lolly'er og gud nåde trøste den, der stjæler én fra fryseren.

8. Han maler mange smukke malerier, som vi også selv har æren af at have på vores vægge.

9. Han hjælper meget gerne, og har det bedst, når han gør nytte.

10. Han spiser altid op! Slikker kyllingebenene og i visse tilfælde også tallerkenen helt ren. Måske et levn fra krigen af:-)

Nu ved I det! Bare kom til mig, hvis I får problemer med ham, for jeg ved, hvordan man kan snøre ham:-)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

10 ting, du ikke vidste:
1. Det er rene glædestårer.
2. Han slår plænen i stedet for at slå konen. En måde at afreagere på.
3. I hans barndom skulle han altid spise brød til. Derfor.
4. Han siger til mig, at DU er den værste.
5. Han tør ikke sige, at han hader det.
6. Han kan ikke huske, hvem han kender eller ikke kender. Derfor taler han med alle.
7. Jeg har prøvet at tage én. Jeg gør det aldrig mere.
8. Jeg har gemt mange af dem i skabe og bag døre. I mange år havde vi ikke ét af hans malerier hængende.
9. Så skulle du høre ham, når jeg beder ham hjælpe med noget....
10. Et levn fra hvilken krig? Men det er da meget besparende på opvasken herhjemme.
Forøvrigt: Du er ikke den eneste, der kan snøre ham. JEG KAN OSSE. Han ved det bare ikke. Sig det ikke til ham.