Min søde lille mormor

Vi besøgte min mormor til aften. Igennem det sidste lange stykke tid har hun haft det svært med sit helbred. Ingen livstruende sygdomme, men nok til at hun ikke føler, at livet er så meget værd. Vi har prøvet at overtale hende til at komme hjem til os juleaften. Den anden dag, som var det forsynet, faldt jeg over et læserbrev fra en ældre kvinde, der ikke orkede en jul med hele familien. Kvinden forklarede hvorfor, og med ét forstod jeg min mormor. I aften pressede Kristian og min far på, og jeg kunne se, at hun ikke kunne forklare sig imod dem. Lidt efter i køkkenet fortalte jeg min mormor, at jeg forstod hende. Vi omfavnede hinanden intenst i flere minutter. Mine hænder på hendes gamle ryg fornemmede hendes smerte og svagere krop. Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun græd lidt imens hun forklarede mig hendes følelser. Jeg fik selv tårer i øjnene. Følte at det var et vigtigt øjeblik med en speciel kærlighed imellem os. En omfavnelse der altid vil være med mig. Min mormor betyder alt for mig. Hun var den vigtigste person i min barndom/ungdom. En dag er hun her ikke mere.....