mandag, september 18, 2006

Nullermænd og brødkrummer


Hu-hej, hvor det går! Der er ikke noget så fornøjeligt, som at gøre rent efter en weekend. Jeg tror ikke helt, at vi har lært det der med at gøre rent i selve weekenden, for jeg synes, at hver mandag formiddag går med at få lejligheden til at ligne et hjem igen. I vores barndomshjem gjorde vi rent om lørdagen og så når der kom gæster. Min svigermor siger, at det er spild af tid at gøre rent inden gæsterne kommer, det er først, efter at de er gået, at man skal gå igang. Det er nemt sagt, når man bor pinligt rent i forvejen. Herhjemme kommer der støv på støvsugeren. Der er ikke med vilje, for jeg synes det er ulækkert med nullermænd og brødkrummer, samt gamle indtørrede majs gemt under højstolen. Men med de to små unger, synes jeg tiden er trang, og jeg nægter at bruge de få stunder jeg har i fred og ro på at larme med det monstrum.

1 kommentar:

Rachel Röst sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.