søndag, oktober 22, 2006

Skæbnen eller et tilfælde?


Da jeg var 21 år, tog jeg til Sydafrika med en veninde. Vi havde mange spændende oplevelser i Johannesburg og videre til Kruger Nationalpark, hvor vi var på safari. Det var en uforglemmelig oplevelse. På rejsen videre rundt i Sydafrika, står jeg på et tidspunkt ud af bilen og går over på den modsatte side af vejen for at kunne tage et bedre billede af bjergene i baggrunden. Efter at jeg har taget mine billeder, ser jeg mod venstre, der er fri bane! Jeg skal lige til at træde ud på vejen, da en kæmpe lastbil drøner lige forbi mig. I sydafrika kører de i venstre side af vejen. Hvorfor jeg skulle overleve, ved jeg ikke. Men én ting er sikkert, jeg var kun millisekunder fra at være død.

1 kommentar:

Lea L. sagde ...

Det var selvfølgelig skæbnen.. Spørgsmålet er hvad den ville fortælle dig??