Jeg skyndte mig ind til philip imorges. Igår aftes var hans øje rødt og fyldt med puds, så jeg frygtede, at han ville vågne op med et helt tillukket øje. Mine bange anelser viste sig at holde stik og værre endda. Begge hans øjne var fuldstændigt limet sammen og Philip prøvede desperat at åbne dem. Stakkels dreng. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af ikke at kunne åbne mine øjne. Jeg var ret bange. Derfor var det med stor ængstelighed, at jeg fik skyllet og fjernet alt det klistrede puds, så min søn endelig kunne se igen. Det får mig til at tænke på øjnenes store værdi. Hvor er vi trods alt heldige, at det kun var forbigående "blindhed". I dette øjeblik er Kristian taget ind til centrum, med Philip og farfar, for at købe øjendråber.
Endnu en lille krise overmandet...
Som Philip siger:"Dumme, dumme øjne"!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar