Tanker fra Esbjerg

Nu sidder vi her, mætte og sløve. Regnen buldrer på taget. Mørket omslutter os med sin tykke kappe. Det er blevet vores nye ven. Stearinlysene kompenserer for kulde og tristhed. Inde under de små dyner ligger mine to engle og putter. I øjeblikket tilbedt af bedsteforældre. Én til hver. Clara kærester med farfar og Philip med farmor. Philip lyste op i et stort smil, da jeg spurgte ham om farmor skulle putte ham. Det er skønt at mærke deres tætte forhold. Min krop er indtaget af baciller i hals og små mænd hamrer på mit hoved. Alligevel må jeg skrive lidt. Håber på, at min psyke kan vinde over fysikken. Måske en umulig kamp.

Til venstre for tastaturet ligger Bolig-avisen fra Esbjerg. I den er der med garanti mange flotte huse vi kunne købe med det samme. Frustrerende, at vi skal give afkald på en stor vennekreds, min familie, arbejdsmuligheder, universitet, caféer, parker, museer, metro:-) osv...for at kunne give vores børn et hus at bo i. Det er for meget at give afkald på, som tingene ser ud lige nu.

København, København, min fødeby. Jeg vil helst ikke forlade dig!