
Da jeg hentede Philip hos Birgitte idag var det første han sagde: "Bummelum". Jeg spurgte om det var en sang de havde sunget og ganske rigtigt. Den der går sådan her: " Der bor en lille nissemand på loftets mørke rum bummelum". Ved bummelum skal der trommes hårdt i bordet! Hans øjne glinser helt når vi synger den:-) Julen er bare noget helt andet med børn. Jeg kan huske de første år som "voksen", hvordan julen tit skuffede én. Den store magi var forsvundet. Det krævede nye veje at finde de varme følelser. Nu er magien tilbage på en helt anden måde. Jeg nyder at se Philip indtage alle de nye juleindtryk. Hans glæder smitter af på os.
Det minder mig om en hyggelig stund jeg havde med Philip i bilen på vej til Jylland. Jeg sad med hans lille varme hånd i min. Vi hyggesnakkede.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar