Mor og søn tur

Jeg var i Tivoli med Philip igår. Det skulle bare være ham og mig, sådan som det var, da han var mindre. Ren forkælelse. Kristian snøftede lidt, men forstod, at jeg havde brug for lidt tid væk fra Clara og noget alenetid med Philip. Bussen derind var ren fornøjelse. Philip snakkede højt og tydeligt om alle damerne der satte sig på sæderne. Han har længe snakket om at køre bus, så der blev ét af hans små ønsker opfyldt.
Inde i Tivoli sagde Philip:"Neeeej"!med beundrende stemme, hver gang vi kom forbi et juletræ med lys. Hans øjne glimtede i lysenes skær og smeltede sin moders hjerte. Nisselandskabet blev studeret grundigt, og jeg ærgede mig grueligt over, at mit kamera befandt sig hjemme i skabet. Jeg havde tænkt på at tage det med flere gange. Gik glip af flere kodak moments. ØV. Philip elskede de mange nisser, og mine tanker fløj tilbage til en tid, hvor Dalle-Valle ( Daells Varehus) havde sådan en nisseudstilling, og jeg stod med næsen flad mod ruden. I Tivolis landskab var der en snehytte, hvor en nisse var faldet ned af stolen (pga. for meget nisseøl). Philip mente, at vi skulle hjælpe ham, men jeg prøvede at forklare, at nissen syntes, at det var sjovt. Vi gik videre rundt og fandt musiklegepladsen, som jeg havde hørt om fra Philips dagplejemor. Der slog vi os virkelig løs og hamrede på diverse xylofoner i forskelligt materiale. I lang tid har jeg troet, at Philip var en genert dreng, men nu blomstrer han op og kontakter andre børn, han adrig har mødt før. Dette kunne jeg fx se på legepladsen, hvor han på et tidspunkt henviste mig til at sidde og kigge på, istedet for at være med. Han havde fået selskab af en ung dame:-) Det er kun godt, at han siger fra.
Vi afsluttede turen med varme spanskrør med kanelsukker på. Hvis man ikke har prøvet dem før, skal man prøve dem. De er lækre!
Det er fedt at udleve nogle af sine barndomsdrømme med éns egne børn. Der var ikke meget luksus i vores barndomshjem, så jeg nyder at give Philip oplevelser som denne.