onsdag, november 15, 2006

Pyt med det

Philip hyggede sig til aften med at sidde på potten i længere tid foran fjernsynet. Da han ikke gad mere, bad jeg ham om, at bære den ud på toilettet. Han løb gladeligt afsted. Tilbage igen i stuen begyndte han at tisse på gulvet. Lige så hurtigt pytten blev dannet, lige så hurtigt trampede han rundt i den med smil fra øre til øre. Efter at han havde tisset én omgang, begyndte han igen et andet sted! Det er godt, at jeg ikke er hysterisk med så noget:-) Man kunne alligevel ikke gøre andet end at grine.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er børn bare fantastiske :) Det er vel også en måde at gribe dagen på.

Anonym sagde ...

Jeg kan regne ud, at Knud og jeg hellere må beholde skoene på næste gang, vi kommer over til jer.............

Anonym sagde ...

Det er da rart at vide, næste gang vi kommer over til jer, at der ikke sker det helt store, hvis knægten , åh, så gerne vil lege "den leg" med Farfar. Og så er der da den fordel, at det ikke gør så meget, at toilettet er optaget til anden side.