Der er trods alt fremgang

Det har været de hårdeste dage jeg længe kan mindes. Heldigvis kunne Philip komme afsted idag. Han har også længtes efter at komme ud. DVDerne havde han slidt op på den sidste uges tid og legetøjet...ja, ret kedeligt. Igår gik han ud og hentede sine støvler og fleece og sagde: "Ud og gå tur"! Han var ved at blive sindssyg ligesom os andre. Problemet var, at han blev ved med at have feber on and off, så det var ikke til at finde ud af om han var rask, om det var tænder eller hvad?? osv. i den dur. Nu kan hygge sig med sine venner. Jeg sidder bare og samler energi. Suger luft ind. Mærker mig selv. Et øjebliks fred. Clara sover. Hun er stadigvæk hårdt ramt med forkølelse der vælter ud af næsen. Jeg har ikke oplevet så hård en forkølese før, som den der har ramt begge mine børn. Derfor frygter jeg, at det snart bliver min tur. Kan mærke at det spænder op i næsen, kildrer, halsen let øm. Please lad mig slippe for den hårde tur. Jeg vil gerne nyde julen. Smage julemaden. Det er halvdelen af julen at æde til man sprækker. Nå...Jeg vil løbe igen. Nyde den tid jeg har i fred og ro. Få styr på kaos herhjemme..