Nytårsminder

Nu nærmer det store brag sig med hastige skridt. Jeg er træt af at skrive om sygdom, selv om det faktisk er det eneste der præger mit liv lige nu. Så nu må jeg prøve på at ryste noget andet ud af ærmet. Måske fortælle hvad min nytårsaften bestod af, da jeg var en lille pige:
Vi var altid hjemme hos min mormor. Hun havde en lille taglejlighed i Rødovre med god udsigt over de andre bygninger i området. Vi glædede os meget til at komme hjem til hende. Den lille stue var pyntet med sjove balloner med ansigter på og selvfølgelig serpentiner. Sådan var det hvert år. Og den lysende stjerne i det store vindue en fast bestanddel. Maden var ikke en del af de faste traditioner og jeg kan huske et år, hvor der stod en stor gryde med noget grønt ulækkert stads. Puha, med børneøjne er grønlangkål altså ikke sagen! Vi fik altid lov til at gå ned og fyre lidt fyrværkeri af tidligt på aftenen. Vores små hænder strøg forsigtigt tændstikkerne i den tit drilske kolde vind. Men hvor var vi stolte over, at vores far lod os prøve. Heksehyl og crazy jacks var nok til at vække fryd hos tre små piger. Bedst af alt var dog stjernekasterne. Deres fortryllende lys, der kunne skrive bogstaver mod den mørke himmel. Min mormor har altid været børnenes ven (Jeg kan se det idag. Hvordan Philip stiller sig hen til fryseren og smiler skælmsk op til hans oldemor. For han plejer jo at få is) Vi spillede altid æselspil, hvor det gælder om at komme af med sine kort også til hinanden. Mormor drillede og vandt tit, selvom det ikke var hendes dagsorden ( måske i det skjulte:-)) Når klokken slog tolv sang vi "Vær velkommen Herrens år" med højtidelige sopranstemmer og drønede derefter over til mormors store vindue, hvor København eksploderede i regnbuens farver. Længe sad vi med næsen mod ruden og sugede til os. Når vores øjne ikke kunne mere ( vi faldt aldrig i søvn før tolv) skulle vi allesammen sove på min mormors soveværelse. Hun havde en æggebakkemadras, som vi altid sloges om. Det endte vist altid med at min lillesøster Lea sov på den (typisk at den mindste får sin vilje). Jeg er slet ikke bitter! Det var utrolig hyggeligt. Tiderne hos min mormor er nogle af mine bedste barndomsminder. Gemt i et diamantsmykkeskrin dybt inde i min langtidshukommelse, hvor ingen kan stjæle dem.....