fredag, december 15, 2006

Taknemmelighed og TAKNEMMELIGHED

Taknemmelighed

Det er ufatteligt så utaknemmelig jeg kan være. Hver dag går jeg og tænker på de ting jeg meget godt kunne tænke mig, som ville gøre vores liv lidt nemmere. Mere plads, en opvaskemaskine, en bolig der ikke ligger på tredje sal, flere penge til større gaver osv. Jeg lå og tænkte på det inden mine øjenlåg langsomt faldt i og mine tanker blev til drømme. Derfor....
TAK for:

At vi ikke længere er barnløse.
At vi ikke længere bor i en 2-værelses lejlighed.
At jeg har et godt ægteskab.
At jeg har familie, der elsker mig/os.
At jeg har dejlige, nære venner omkring mig.
At jeg har et godt helbred (mangler hverken arme eller ben, måske et par hjerneceller).
At jeg bor i et land med fred, tryghed og frihed.
At jeg ikke behøver at frygte for, at min børn dør af sult og tørst, almindelige infektioner, nedskydning. ( Det SKER for en stor del af verdens børn).
At jeg som kvinde er ligestillet med min mand (sammenlignet med andre lande er dette et yderst vigtigt punkt).
At jeg føler, at jeg er på vej det rigtige sted hen.
At jeg snart skal nyde en juleaften med min familie.


Jeg ledte efter et billede, der skulle pointere, hvor godt vi har det her i Danmark. Jeg fandt ikke ét men mange. Det er uhyggeligt, fatalt, hjerteskærende og ikke mindst forfærdeligt at se på disse billeder. Derfor en advarsel til alle sarte sjæle! I kan ikke se disse billeder uden at græde eller uden at mærke en form for åndelig smerte.


TAKNEMMELIGHED ordet har fået en større betydning

Efter at have set disse billeder skammer jeg mig over min materielistiske tankegang. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var rig så jeg kunne dele ud af mit gods. Redde en hel landsby! Jeg føler mig som en nål i en høstak overfor alle de børn/mennesker der lider. Kan jeg, lille jeg, gøre noget? Håber inderligt, at jeg en dag som læge, vil kunne tage afsted og gøre en forskel.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tankevækkende og grusomt. Hvor er vi dog priviligerede.

Unknown sagde ...

fra kulturformidlingdk/kommentar til din smukke blog / ungdommelig/
hvis vi ser DET hele sådan lidt fra oven drejer DET sig om/ øjnene der ser DET....