Hvad gør man ved en 2½-årig dreng, der nægter at gå op ad trappen til 3. sal??????
Han nægter allerede ved første trin og vil bæres. Selvfølgelig er det vores egen skyld, fordi vi har været utålmodige og båret ham alt for mange gange. Men nu skal det være slut og hvad gør vi så?
8 kommentarer:
Lader være med at bære ham ;-)
Forklarer at han skal gå selv, spørger om han vil holde i hånden eller i gelænderet og tålmodighed. Vi har haft perioder hvor den lille ikke ville gå selv, men jeg har ikke båret hende siden hun kunne gå. Enkelte gange har jeg måtte løbe op med de ting jeg havde og gå bagved med et fast greb i begge hænder, så går det nærmest af sig selv (selv om man jo så lige bruge en del armkræfter på det, så bærer man i det mindste ikke)
God fornøjelse, jeg håber i har tolerante naboer som kan tåle lidt skrål for det undgår du nok ikke ;-)
I en periode ville han godt gå op,hvis jeg gik bag ham og holdt hans hænder. Men nu han nægter enhver form for bevægelse. Kan jeg tillade mig at gå helt op og vente til han er kommet op selv. Hvor længe kan jeg tillade at han evt. græder/skriger og forstyrrer naboerne? Jeg har også prøvet med diverse sanktioner, men det virker som om, at han er ligeglad med hvad der sker, hvis bare han kan vinde og blive båret op. (Hvis jeg sidder og venter med ham helt nede i opgangen trækker han tiden uendeligt ud).
Går din datter altid op og ned ad trapperne selv? eller bærer I hende nogle gange?
jeg har også kæmpet med mads længe, men har ligesom holdt fast ved at han skal gå op og ned hver gang. nogle gange har vi kunnet bruge en halv time på at gå op af trappen fordi at han har været meget træt. det der har hjulpet nogle gange, var en lille snack i munden - inden der skulle arbejdes. ( det er jo tit fordi at han har været træt at vi har måtte kæmpe), andre gange har vi kastet vores plastic bold op til den næste trappe repo- og så skulle vi skynde os op og hente den. - bare nogle små ideer. det har hjulpet med mads.
Nu kæmper vi ikke så meget mere... heldigvis.
Godt kamp
vi tales ved. kh. sabina
Tak for rådene. Igår da jeg kom hjem var der heldigvis gennembrud. Han har ikke måttet se nogle af sine film de sidste mange dage, hvis han ikke ville gå op ad trappen. Jeg ved ikke om det var savnet af Bamse og Kylling der gjorde, at han endelig tog sig sammen. Nu kører vi bare den hårde linie med ham. Og prøver at komme afsted i god tid om morgenen. Han bliver jo nødt til at gå både op og ned hvis han skal lære det.
vores bedste vaaben som foraeldre er TAALMODIGHED. Bliv bare ved saa ved han hvem der er boss. Jeg burde selv huske paa det med mine egne!!!! Det er ikke altid til at vide hvem der er boss hjemme hos os, jeg tror det mest er bornene:-)
Jeg har ikke båret hende siden hun kunne gå. (jo et par gange hvor hun har sovet i bilen på vej hjem fordi det er blevet sent)
Da hun var mindre og brugte sut, lokkede jeg med den en afsats oppe. Man skal passe lidt på med at gå hele vejen op så ikke de føler sig forladt, men hvis der er optræk til noget så går jeg lidt i forvejen og kommer IKKE ned igen. Ellers så er jeg ikke så hellig at jeg ikke lokker, især fordi vi altid plejer at spise en smule når vi kommer hjem for at undgå ulvetimen.
Men ja tålmodighed og så gå lidt i forvejen. Tålmodigheden skal vare til han selv begynder, hvis du siger at 10 minutter er nok så er det synd for naboerne så skriger han jo bare i de ti minutter for så at blive båret.
Naboens dreng har samme problem og vi hører en del til ham hver eftermiddag, men nu er det ved at stilne af, moderen er gravid og han har vist måtte lære det nu da der ikke har været andet valg og det har faktisk hjulpet at der ikke var andet at gøre end at gå selv.
Tak for yderligere forklaring. Det gik godt et par dage, men det er igen blevet surt. Vil prøve at gå lidt i forvejen og ikke gå ned til ham.
Send en kommentar