lørdag, december 23, 2006

En and


Hvordan får man en and på 4,2 kilo ned i en gryde? Man bruger først 5 minutter på at ase og mase. Når alt håb er ude, ringer man til sin svigermor. Hvis hun ikke er hjemme, hvad så? Man klipper lidt af ryggen af, binder lårene sammen og aser og maser igen. Derefter stiller man en kagedåse ( med 2kg mel indeni) ovenpå låget, så det ikke springer af. Nu er anden sat over! Lidt efter ringer svigermoren. Sådan en stor and koger man i ovnen! Kunne hun ikke have sagt det lidt før. Det var hende der lærte mig det med gryden i første omgang! Nå pyt. Anden er lidt kvæstet, men den kommer nok til at smage godt...............

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kogt and? Hvad for noget. Jo, jeg ved det godt, - en stegt and skal koges - først! Jeg er sikker på, at den store tampe and nok skal komme til at smage, men jeg kan da lige se for mig, at den, når den kommer på bordet, har form fuldstændig som en gryde, så kan I jo skære af den, som man skærer af en lagkage. glædelig Jul

Benny sagde ...

En and skal da KUN steges!
Det andet må være en and!
:o)

MARIA sagde ...

Det er seriøst en teknik min svigermor bruger. Og den smager også RET godt:-)

Benny sagde ...

Hit med opskriften så!
:o)

MARIA sagde ...

Koger først svarende til stegetiden.Kan koges dagen før ( heraf fordelen).
På dagen parteres den og lægges i en bradepande. Andefedt smøres på skindet og der saltes. Herefter steges stykkerne i ovnen til skindet er sprødt. Omkring 20 minutter tror jeg nok. Ret mig hvis det er forkert svigermor.

Benny sagde ...

Aha! Ser lige om svigermekanikken reagerer.
;o)