Min krop og kulde er ikke et godt team. Blot ved strejfet af en kølig vind visner mine fingre eller det føles i hvert fald sådan. Mine fødder er konstant kolde ligegyldigt om jeg er inde eller ude. En arv fra min mormor ( som ellers er en prægtig dame). Ud over denne kolde krop er andre gener ligeledes en belastning. Det er mine nedarvede kalveknæ et bevis på. Måske skulle jeg begynde til ridning så jeg kan få lidt hjulbenspåvirkning:-) Derefter kommer opstoppernæse, bleg hud og leverpostejhår. Det sidste kan jeg da gøre noget ved:-) Jeg tør slet ikke komme ind på karaktertræk! Dem må I selv komme på, hvis I altså kender mig.... Nu må jeg hellere sige, at jeg har accepteret at leve med disse vilkår. Det er bare sådan det er. Jeg er en kold skid, med aristokratisk hud og lettere falsk blondine.
Billede: Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har problemer med arvemassen.
2 kommentarer:
Hvor er kvinder altså hårde ved sig selv. Du er en smuk pige, som bliver beundret af mange. At du så er en kalveknæet, kold skid med lettere farvet hår, har vi altså affundet os med. Men vi er jo også både storsindede, generøse osv...
Ta nu lige "damen", der tar turen på en gammel fejekost. Hun har hjulben, lang krum høgenæse. hår i ubestemmelig farve. Du tar så grusom fejl min pige. Du er hendes modsætning, men derfor kan du jo godt være en heks, men det er du heller ikke. Du er bare så sød. Elsk dine kolde tæer og den lille frække opstopper.
Send en kommentar